A-House
Foto: Casper Janning
Sted
Islands Brygge 79A, 2300 København S
Åbent
Lørdag kl. 10-17
Tilgængelighed
- Lift / rampe / niveaufri adgang til hoveddør
- Niveaufri adgang inde i bygningen / stedet
- Niveaufri adgang til udearealer
- Elevator
- Handicaptoilet
- Låste døre kan i nødstilfælde låses op udefra
- Stole eller bænke man kan hvile sig på
- Mulighed for at spise/drikke
- Handicapparkering
- Teleslynge
- Medlem af Solsikkesnoren
- Medlem af God Adgang
Kom med inden for i det ikoniske A-House på Islands Brygge. Fra den prisvindende bygning kan du nyde udsigten over havnen og opleve de New York-inspirerede lejeboliger, der emmer af kultur.
Fra gaden kan det måske være svært at forstå, hvorfor A-House har fået netop det navn. Men ser du København oppefra, vil du hurtigt forstå sammenhængen. Formen er et stort og tydeligt ”A” i den sydlige del af Islands Brygge. Og når du træder indenfor, giver de høje lofter og store vinduer dig mulighed for at nyde lyset og den smukke udsigt over Københavns Havn.
A-House er tegnet af arkitekten Thorvald Dreyer og opført i 1960, men senere er huset blevet ombygget til moderne boliger. I 2010 blev A-House udnævnt som bedste ombygning af Københavns Kommune, og samme år blev huset nomineret til en pris som verdens bedste ombygning på World Architecture Festival.
Fra designkollektiv til unikke New York-inspirerede lejligheder
Bygningen har gennem tiden givet arbejderne fra den nærliggende sojakagefabrik tag over hovedet, huset postvæsenets kontorer og Danmarks Radios lydstudier. Senere er A-House blevet hjemsted for et kunstnerkollektiv, og i dag er bygningen stadig et vidnesbyrd om de inspirerende dage, hvor de mange kunstnere såsom Tal R, musikeren Anders Trentemøller og designeren Henrik Vibskov boede og arbejdede der. I dag er A-House forvandlet til 195 lejeboliger bygget i New Yorker-stil.
Kom indenfor i A-House
Under Open House kan du få lov til at komme ind i det ikoniske A-House, når dørene bliver åbnet til en af ejendommens New Yorker-lejligheder. Du kan se byen fra den bygning, der tidligere har huset Tal R’s atelier, og få en fornemmelse for kulturen, der hersker i bygningen.