Arkitektur for folket
Dato
4. juli 2023
Tidspunkt
13.15 – 14.45
Sted
Bella Center, lokale C1M2
Den tid, hvor vi promoverede store arkitekter som stjernearkitekter – eller ’starchitects’ – er ovre. I stedet bør de kommende årtier handle om at bringe arkitekterne ned på jorden og i direkte, personlig kontakt med de mennesker og samfund, som de bygger for.
I denne paneldialog undersøger Dansk Arkitektur Center og the Association of Architecture Organizations, hvordan arkitekturmuseer, institutioner og organisationer kan gøre endnu mere for at bringe borgere og beslutningstagere sammen med arkitekter, planlæggere og designere.
Formålet er at styrke offentlighedens indsigt i og forståelse for den værdi, som arkitekter, planlæggere og designere kan skabe sammen med mennesker, samfund og lokale og nationale regeringer.
Paneldialogen vil især fokusere på, hvordan arkitekturorganisationer rundt om i verden kan styrke deres positioner som platforme for offentlige debatter om, hvordan arkitektur kan ændre verden, med særlig fokus på overgangen til et mere bæredygtigt og fremtidssikret bygget miljø.
Gæster
- Jha D. Amazi, direktør, Public Memories and Memorial Lab
- Kent Martinussen, administrerende direktør, Dansk Arkitektur Center
- Sarah Herda, direktør, Graham Foundation for Advanced Studies in the Fine Arts
- Srinivas Murthy G., arkitekt og stiftende formand, Architecture and Design Foundation
- Stephan Bärtl, direktør, CAMP – Center for Architecture and Metropolitan Planning
- Tobias Hrabec, seniorarkitekt, Mjölk Architekti
Entré kun med UIA-kongresbillet. Eventet er på engelsk.