Arkitekturhovedstad: På sporet af dansk arkitektur 2025-11-23

Ture

Dato

23. november 2025

Tidspunkt

11.00 – 13.00

Pris

Voksen
DKK 150.00
Voksen (DAC Klub)
DKK 85.00
København er i disse år udnævnt som verdens arkitekturhovedstad. Men hvordan gør en by sig fortjent til den titel?

Turen tilbydes også: 26/1, 23/2, 30/3, 22/6, 31/8, 28/9, 26/10, 23/11.

 Hvad er de vigtigste kendetegn ved dansk arkitektur – og hvad står dansk arkitektur på skuldrene af? Det undersøger vi på denne tur, hvor vi også kommer omkring både Grundtvig, Jan Gehl og Papirøen. Tag med og lær din arkitekturhovedstad lidt bedre at kende.

På turen spadserer vi ad Frederiksholms Kanal mod Christiansborg og Nationalbanken. Herefter fortsætter vi rundt om Inderhavnen, hvor vi bl.a. skal høre om havnens nyeste udvikling, boliger og broer.

Det danske samfund bygger på en høj grad af tillid, solidaritet, lige adgang til viden og menneskers mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber. Det spejler sig også i arkitekturen og i byens udvikling. På turen bliver vi klogere på betydningen af etableringen af arkitektskolen, velfærdssamfundets institutioner, designikoner, Københavns byudvikling, fattigfirserne og hvordan byen er bundet sammen af forbindelser.

Alt det, der har gjort København til, hvad byen er i dag. 

Turen giver en indflyvning til København som Arkitekturhovedstad med fokus på de store linjer i arkitekturhistorien, byens blå og grønne byrum og arkitekturen som ramme for det gode hverdagsliv. 

Tag med ud og oplev Arkitekturhovedstaden.

Et par nedslag fra turen:

  • Christiansborg
  • Nationalbanken
  • Papirøen
  • Operaparken
  • Krøyers Plads

Praktisk info:

  • Turens længde: ca. 5 km.
  • Mødested: Dansk Arkitektur Center, Bryghuspladsen 10, 1473 København K. Vi mødes ved billetskranken i Welcome-området i DAC, hvor jeres guide vil stå klar.
  • Turen ender: ved Dansk Arkitektur Center
  • Turen begynder præcis, så kom gerne min. 10 minutter før det aftalte tidspunkt.
  • Guide på turen er en af DACs dygtige guider.
  • Turbilletten giver gratis adgang til DAC på dagen for turen.
  • Børn under 18 år kommer gratis med på turen i følge med en voksen. Maks. to børn per betalende voksen.
  • Hold øje med vejret og medbring evt. paraply eller solhat. Vi gennemfører turen uanset vejret.
  • Tilgængelighed betyder meget for alle aktiviteter i DAC. Derfor er vores ture også tilrettelagt, så alle kan være med.

Denne tur kan også bookes som en privat gruppetur en dato, der passer dig. 

For information om privat gruppetur skriv til os på booking@dac.dk

Fotokreditering: Thomas Rousing

×