Arkitekturløb – Copenhagen Light Festival

DAC Arkitekturløb

Dato

18. februar 2022

Tidspunkt

18.30 – 21.00

Bliv en del af Copenhagen Light Festival, når DGI Storkøbenhavn, Dansk Arkitektur Center og Copenhagen Light Festival arrangerer DAC Arkitekturløb – Copenhagen Light Festival fredag d. 18. februar 2022 kl. 18:30.

Kom med ud og nyd Copenhagen Light Festival, når DAC fredag d. 18. februar afholder Arkitekturløb i en flot lysfestival udgave. Sammen skal vi opleve festivalens unikke lyskunst, de mange storslåede lysværker og være en del af Copenhagen Light Festival. Du kan løbe eller gå den 7,5 km lange rute.

Løbet, som finder sted midt i vinterbyen, midt i København, lægger ruten forbi en række af de mange lysværker, der lyser byen op under Copenhagen Light Festival. På ruten og kun denne aften vil du også kunne opleve værker, der er skabt særligt til DAC Arkitekturløb – Copenhagen Light Festival.
Når du afhenter dit startnummer, vil du få udleveret en LED lyskæde fra Sirius, som du kan bære under løbet. Efter løbet kan du beholde lyskæden og bruge den hjemme til at sprede ekstra lys og stemning.

Klæd dig ud

Hvis du har lyst til at sætte dit helt eget præg på Copenhagen Light Festival, kan du udsmykke dig selv med masser af lys når du løber og vinde en præmie for bedste personlige lysudsmykning.

Løbstrøje

For at begrænse spild har vi besluttet, at løbstrøjer skal tilkøbes. Når du tilmelder dig, har du mulighed for at tilkøbe en specialdesignet løbe T-shirt fra Craft i 100% genbrugt polyester.

Hygge efter løbet

Efter løbet, når du er kommet i mål, vil der være musik, suppe og varme på Bryghuspladsen til alle deltagere samt mulighed for at købe kolde drikke.