Arkitekturquizzen med Adrian Hughes

Arkitekturens dag

Dato

2. oktober 2023

Tidspunkt

15.30 – 16.15
Adrian Hughes har i anledningen af Arkitekturens dag omformet den populære Kunstquizzen fra DR til en Arkitekturquiz, hvor både eksperter på scenen og dig som publikum quizzer med.

I arkitekturquizzen inviterer Adrian Hughes og DAC fire arkitekter til at dyste i deres paratviden om arkitektur i København. Quizzen veksler mellem runder, hvor vi går i dybden med udvalgte bygningsværker, og de hektiske runder, hvor det gælder om at være først!

Kan man mime arkitektur?

Kan du gætte en bygning i København, når et barn tegner den? Hvem kan hurtigst gætte en bygning, når vi langsomt zoomer ud? Eller når Adrian kaster sig ud I at mime et bygningsværk! Som publikum skal du også være hurtig på aftrækkeren – til gengæld er der gode præmier på spil.

De to hold består af:

Hold 1
  • Holger Dahl, arkitekturanmelder v. Berlingske og forfatter
  • Lone Feifer, Direktør for bæredygtigt byggeri, VELUX
Hold 2
  • Kent Martinussen, CEO Dansk Arkitektur Center
  • Mette Skjold, CEO SLA

På Arkitekturens dag er der gratis adgang til DAC og et væld af aktiviteter hele dagen.

Se resten af programmet for Arkitekturens dag.

Arkitekturens dag i DAC er i samarbejde med Arkitektforeningen og Arkitekturhovedstad 2023

×