Dansk arkitektur i verdensklasse

Tur og udstilling

Vælg dato

Vælg tidspunkt

Tidspunkt

Pris

Standard
DKK 150.00
Klub-pris
DKK 50.00
Barn (0-17 år)
Gratis
Reserver plads

Dansk arkitektur og design er kendt i hele verden. Men hvad er den danske arkitektur kendt for, og hvorfra stammer vores stærke traditioner for gennemtænkte arkitektoniske detaljer, æstetisk design og holistisk byplanlægning? Tag med og få historien om dansk arkitektur i verdensklasse.

Det danske samfund bygger på en høj grad af tillid, lighed, solidaritet, og menneskers mulighed for at indgå i meningsfulde fællesskaber. Det afspejles også i arkitekturen. På turen hører vi om højskolebevægelsen, velfærdssamfundet, designikoner fra 1950’erne, og boligens historie, der tilsammen har gjort København til, hvad den er i dag.

Der er masser af fantastiske historier om byens udvikling. Vi spoler tilbage til dengang, hvor vores tipoldeforældre tog toget fra land til by for at prøve lykken i storbyen. De fik arbejde på den nye fabrik, mødte en kæreste at gå tur med i Kongens Have og engagerede sig i politik. Der skulle bygges boliger, skabes gode forbindelser fra forstad til indre by, og de mange børn skulle have skoler, der matchede moderne pædagogiske principper. På turen kommer vi omkring 150 års arkitektur- og byplanlægning med stop ved fx Christiansborg, Nationalbanken og Cirkelbroen.

Praktisk

  • Turens rute er på små 5 km og tager 2 timer.
  • Turen begynder og ender i Dansk Arkitektur Center. Vi mødes i Welcome området, hvor jeres guide vil stå klar.
  • Kom gerne 10 min. før turen afgår, da vi går præcis kl. 11
  • Turbilletten giver gratis adgang til DAC på dagen for turen, og 24 timer frem fra din turbillet er blevet scannet ind i DACs Welcome skranke.
    Det betyder, at du har rig mulighed for at komme tilbage også dagen efter og besøge DACs udstillinger og udforske DACs mange øvrige aktiviteter og tilbud, der ikke kræver en tillægsbillet.
  • Børn under 18 år kommer gratis med på turen i følge med en voksen. Maks. to børn per betalende voksen. 

Turen kan også bookes som en gruppetur

  • Er I en gruppe, kan I gå turen lige, når det passer jer.
  • Op til 20 deltagere koster 3600,- kr. inkl. moms. Tag op til 5 ekstra personer med for 180 DKK pr. pers.
  • Gruppeturen giver fri adgang til Dansk Arkitektur Center på dagen for turen
  • Find yderligere informationer og skriv til os: dac.dk/book-gruppetur/