Hvordan skal dit liv se ud, når vi tager klimaet alvorligt?

Event

Dato

28. september 2021

Tidspunkt

15.00 – 18.00

Pris

Standard
Gratis
Reserver plads

Hjælp os med at designe et uimodståeligt samfund, som du har lyst til at leve i.

Du er next generation EU. Fremtiden er din. Hvad drømmer du om?

Med initiativet New European Bauhaus har Europa-kommissionen kaldt hele Europa til handling med ønsket om at accelerere den grønne omstilling. Vær med, når DAC i samarbejde med det danske New European Bauhaus-initiativ inviterer til event om fremtidens uimodståelige, cirkulære samfund. 

Kunstner og filmskaber Madeleine Kate McGowan rammesætter, hvordan kunst og æstetik kan indgå som en integreret og berigende del af vores liv.

Kaspar Colling Nielsen, fremtidsforsker og tidligere tilskriver for Klimaministeriet, guider os ind i fremtiden og sætter scenen for dagens spørgsmål.

Kom og samskab visionen for vores fælles fremtid. Fortæl os:
Hvordan skal dit liv se ud?
Hvad forventer du af samfundet?
Hvordan skal du bo i fremtiden?

Program

  • Vi byder velkommen med kage, kaffe og sodavand.
  • Designing the Irresistible Circular Society. Oplæg ved Peter Andreas Sattrup, chefkonsulent, Bæredygtighed i Danske Arkitektvirksomheder
  • Livsberigende kunst og æstetik. Oplæg ved Madeleine Kate McGowan, kunstner og filmskaber.
  • Virkelighedens problemstillinger afspejlet i (fiktive) fremtidsscenarier. Oplæg ved Kaspar Colling Nielsen, fremtidsforfatter og tidligere taleskriver for klima- energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S)
  • Modereret diskussion. Vi diskuterer det, vi har hørt, og du kan stille spørgsmål.
  • Co-creation session. Din (vilde) uimodståelige fremtid
  • Kolde øl og opsamling frem til kl. 18

    Arrangementet er gratis og giver adgang til DACs aktuelle udstillinger.
    Huset lukker kl. 18.00, så kom i god tid hvis du vil have mulighed for at se udstillingerne inden eventet går i gang.

    Vi glæder os til at se dig!

    Om New European Bauhaus

    New European Bauhaus er et tværeuropæisk initiativ, der i disse år sætter fokus på Europas grønne fremtid. New European Bauhaus er en kreativ og tværfaglig bevægelse, der forener kunsten og videnskaben, og som ønsker at engagere både ekspert og borger.

    Aktørerne i BLOX – BLOXHUB, Dansk Arkitektur Center, Creative Denmark og Dansk Design Center – har sammen med Dansk Industri siden januar stået i spidsen for arbejdet med udvikling af et dansk initieret bud på et New European Bauhaus med europæisk rækkevidde, relevans og forankring.