Tiden kalder på et grundigt opgør med flere normer i byggebranchen, ellers er den ikke værd at bevare. Altså hele branchen. Det mener forfatterne bag manifestet ’Bevaringsværdig Byggebranche’ som kommer fra Lærlinge for bæredygtighed og Den Grønne ungdomsbevægelse.
Den unge generation af lærlinge og aktivister går sammen i en fælles kritik af hele branchen, som vil gøre op med både byggeriets ressourceforbrug, arbejdsforhold, økonomi, uddannelser, og i det hele taget nybyggeri. Kan det blive en realitet? Og hvad kræver det af os nu, hvis vi skal lykkes med at skabe en byggebranche, der er omsorgsfuldt både overfor medarbejdere og planeteten?
Gæster
- Klara Sørensen, geografistuderende, medlem af Den Grønne Ungdomsbevægelse samt medforfatter til manifestet ’Bevaringsværdig Byggebranche’
- Martin Manthorpe, Direktør for Strategi og Forretningsudvikling ved NCC
Om MorgenDAC
MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler vi beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Bliv opdateret til en klog morgenkaffe hver tirsdag inden arbejde. Det er gratis at være med.
Efter arrangementet har du mulighed for at se vores aktuelle udstillinger inden huset åbner eller besøge DAC Café.
Husk, at du kan lytte til podcasts fra vores tidligere MorgenDAC-events, som vi udgiver i podcasten Byen forfra. Søg på Byen forfra, der hvor du lytter til podcast, eller find podcasten her.