Familietur

Guidet tur

Vælg dato

Vælg tidspunkt

Tidspunkt

Pris

Standard
DKK 150.00
Klub-pris
DKK 50.00
Barn (under 18 år)
DKK 50.00
Vælg billet

Kom med os på familietur i byen. Vi går på opdagelse og sætter sanserne i spil, når vi ser, mærker, lytter og bliver klogere på, hvad arkitektur er. Turen ender med varm kakao i DACs café.

Arkitektur er her, der og alle vegne. Det er vejene, vi går på, husene vi bor i og legepladsen, hvor vi gynger.

Området lige omkring Dansk Arkitektur Center er fantastisk, fordi det rummer alt fra nye bygninger, gamle huse, store asfaltveje, smalle brostensgader og bindingsværkshuse til slotte, haver, pladser, broer, kanaler, mursten og beton. Vi tager på opdagelse og undersøger, hvorfor husene ser forskellige ud. Hvad er det for historier, husene kan fortælle? Kan man se på et hus, hvem der bor der? Kan huse føles forskelligt? Måske opdager I nye sider af byens rum?

Vores guider på turen er Dansk Arkitektur Centers erfarne undervisere, der tager jer med ind i arkitekturens forunderlige verden.

Tag med på en sjov, lærerig og anderledes guidet familietur. Turen ender med varm kakao i DACs café, der er inkluderet i prisen.

Praktisk

  • Turens rute er på lidt over 1 km og tager ca. 1 time.
  • Turen er udviklet til børn imellem 7 og 12 år. Men andre aldre er også velkommen.
  • Turen begynder og ender i Dansk Arkitektur Center. Vi mødes i Welcome-området, hvor jeres tur-guide vil stå klar.
  • Kom gerne 10 min. før turen afgår, da vi går præcis.
  • Turbilletten giver gratis adgang til DAC 24 timer frem
  • Efter turen byder DAC på varm kakao med flødeskum
  • Børn kun i følgeskab med voksne. Alle børn (under 18 år) skal have egen børnebillet. Maks. to børn per voksen.

Er du medlem af DAC Klub kan du købe billet til klub-pris. Du må købe lige så mange billetter til Klub-pris som dit kort giver adgang til. Dvs. har du +1-klubkort kan du købe to billetter til klubpris. Inden turen starter, skal dit gyldige klubkort scannes i vores billetsalg Welcome.

Turen kan også bookes som en gruppetur

  • Er I en gruppe, kan I gå turen lige når det passer jer.
    Vælg mellem 1 time, 1,5 timer eller 2 timer.
    1.620,- kr. for 1 – 9 personer.
    3.600,- kr. for op til 20 personer.
    Priserne er inkl. moms.
  • Alle private gruppeture giver fri adgang til DAC på dagen for turen.
  • Læs mere eller send os et spørgsmål på: dac.dk/book-gruppetur/

NB
Turbilletter til 2022 kommer i salg fra 1. december 2021.