Familieværksted

Børn og familie

Dato

21. april – 3. oktober 2021

Tidspunkt

11.00 – 11.00

I DACs familieværksted kan I bygge arkitekturmodeller, der kan pynte flot op derhjemme – eller I kan tage modelmaterialerne med hjem og folde jer ud som arkitekter derhjemme. I kan også folde papirdiamanter i arkitektoniske former, bygge højt & vildt med klodser – eller tage et par VR-briller på og tegne gigantisk 3D-arkitektur, der ikke ligger under for tyngdekræften.

Fold origami-diamanter

Oplev hvordan papir kan skabe rummelige former. Lær at folde en diamant i papir, og hæng den op derhjemme.

Tegn i 3D

Tag et par VR-briller på og tegn gigantisk 3D-arkitektur. Du tegner i luften, mens din familie kan følge med på skærmen. Kun fantasien sætter grænser for hvilke vilde konstruktioner, du kan skabe.

Byg højt & vildt

Byg dine egne universer med DACs forskellige klodser og magneter. Leg arkitekt med MagnaTiles, Kapla, Sumiki og Plus-Plus.

Byg arkitekturmodeller

(Fra 8. maj)
Kom og byg arkitektur med lækre modelmaterialer – eller tag modelkittet med hjem og fold jer ud derhjemme. Med DACs modelkit kan I bygge pavillonarkitektur ud fra fri fantasi eller med god inspiration i udstillingen Bag Facaden. DACs arkitekturformidler hjælper jer i gang og guider undervejs.

Aktiviteterne er målrettet børn i alderen 3-15 år.