Familieværksted: Byggeleg med mursten og muslinger

Børn og familier

Dato

Hver weekend

Tidspunkt

11.00 – 16.00

Pris

Gratis (når entréen er betalt)

Hvordan lyder muslinger, når de bliver knust? Og hvor tung er en mursten egentlig? Kig forbi DAC’s Educatorium, og eksperimenter med fremtidens byggesten! Leg med minimursten, eller byg dit helt eget relief af muslingeskaller, limpistol og genbrugsmaterialer. Tag relieffet med hjem, eller giv det videre til en, du holder af.

Kom ind i familieværkstedet i Educatorium, hvor DACs værter hjælper jer i gang med kreative aktiviteter, der kobler sig på vores aktuelle udstilling ’Vores arkitektur’. Søg inspiration i udstillingen, og bliv klogere på materialerne, vi bruger i værkstedet.

Lav dit eget muslingerelief

Smøg ærmerne op, knus skaller og skab dit helt eget muslingebillede af fremtidens byggematerialer! Oplev, hvordan materialerne forandrer sig undervejs og bliv klogere på, hvordan vi kan bruge dem helt i nye sammenhænge.

Under aktiviteten vil DAC’s værter hjælpe dig godt i gang med limpistolerne og give dig gode fif til at skabe smukke muslingemønstre, der giver et flot resultat!

Byg og leg med minimursten

Leg med de samme materialer som arkitekterne, og skab fantasifulde bygninger af mursten i miniformat.

×