Fra vikinger til moderne klassikere

Omvisning

Dato

Hver mandag

Tidspunkt

17.00 – 17.45

Pris

Gratis (når entréen er betalt)

Kom med rundt på en engelsk omvisning i DAC og bliv klog på dansk arkitektur fra vikingetiden frem til i dag.

Vi inviterer på en tur rundt i DAC, hvor vi tager udgangspunkt i vores midlertidige udstilling So Danish mini, der vises på Hovedtrappen. Udstillingen viser nedslag i historien om dansk arkitektur. Hvad står dansk arkitektur på skuldrene af? Kom med og få svarene.

Turen guides på engelsk.

Turen begynder i vores billetsalg, Welcome, hvorfra vi bevæger os op gennem bygningen. Vi har særligt fokus på den midlertidige udstilling i trapperummet:  So Danish! – mini. Udstillingen er sammensat på baggrund af vores store permanente udstilling om dansk arkitektur, der er midlertidigt lukket pga. en vandskade.

Vi følger udstillingens tidslinje op ad trappen og udfolder nogle af de greb, som dansk arkitektur er kendt for verden over. Næste stop på turen rundt i DAC er udstillingen Aware i DACs store galleri, Forum. Her byder vi på en sanseoplevelse, hvor fem store installationer tager udgangspunkt i den danske tegnestue 3XN’s arbejde. De fem installationer, kan nærstuderes på det store modelbord.

Hver installation repræsenterer et arkitektonisk greb, der sammenfatter tegnestuen 3XNs arbejde gennem mere end 25 år.

Vi slutter turen af på toppen af DAC – hvis vejret tillader det – på havneterrassen, der har udsigt til mere end 800 års Danmarkshistorie. Her møder forhistorien fremtiden. Og herfra er byens bedste udsigt. Med kig til livet her og nu i Københavns Havn.

Praktisk

  • Turen rundt i DAC tilbydes hver mandag kl. 17 
  • Turen begynder i billetsalget, Welcome under det røde skilt, hvor jeres guide vil stå klar.
  • Turen begynder præcis kl. 17
  • Guide på turen er en af DACs kompetente guider
  • Turen er gratis, når entré til DAC er betalt
  • Er du kørestolsbruger eller dårligt gående er denne tur ikke velegnet, idet turen går ad trappen op igennem DAC.