Han, hun, hen, de – en aften om køn, by og rummelighed

AfterDAC

Dato

8. september 2022

Tidspunkt

18.00 – 19.30

Pris

Voksen
DKK 115.00
Voksen (DAC Klub)
Gratis

Kom og vær med, når Ane Cortzen i AfterDAC zoomer ind på køn, ligeværd og byens rummelighed. Aftenens gæster er forfatter Ditlev Tamm, drag queen Mizz Privileze og sociolog Marie Bruvik Heinskou.

Skabt som mand og kvinde

Med udgangspunkt i Ditlev Tamms bog "Skabt som mand og kvinde" (2021) kan du glæde dig til en aften fyldt med inspirerende indsigt i en verden, hvor køn, tøj, attitude og selvopfattelse spiller en afgørende rolle i byens rum.

Byen

I moderne tid har byens rum skabt rammerne for mangfoldighed og diversitet. I byen kan du gemme dig, forsvinde og få lov til at være anderledes. Eller kan du? Er byens mangfoldige rum for alle?

Aftenens gæster

Ditlev Tamm er professor, jurist, forfatter og cross dresser. Marie Bruvik Heinskou er sociolog og forlagsredaktør, og har forsket i bysociologi og seksualitet. Mizz Privileze alias Michael Bjerring er drag queen, aktivist og medstifter af bevægelsen Lev og Lad Leve, der arbejder for at stoppe hadforbrydelser mod LGBTI+ personer.

Om AfterDAC

Hver måned inviteres du til en aften med fordybelse og nydelse. Ane Cortzen er moderator for en samtale om kunst, arkitektur, by og kultur. Før og efter samtalen kan du tage en tur igennem vores udstillinger. Her er DACs udstillingsværter parat til at tale med dig om udstillingen. DAC Café er åben og serverer torsdagsmiddag.

Denne AfterDAC indgår i Golden Days festivalen.

Program

  • AfterDAC-baren er åben fra kl. 17.00
  • Samtale og dragshow i Salen kl. 18.00-19.30
  • Mulighed for middag i DAC Café fra kl. 19.30
  • Introduktion til udstillingen Kvinder skaber rum kl. 20.00
  • DAC lukker kl. 21.00 

Arrangementet er gratis, når entréen er betalt.

Er du klubmedlem? 

Som medlem af DAC Klub har du gratis adgang til AfterDAC. Men du skal booke billet. Log ind med din email og få adgang til klubpriser. Klubmedlemmer kan tage lige så mange gæster med, som klubkortet angiver. 

Middag

Denne aften serverer DAC Café en særlig torsdagsmenu efter AfterDAC. Middagen bestilles på forhånd sammen med AfterDAC billetten og serveres fra kl. 19.30. 

Vælg imellem: 

  • Kød: Cremet risotto med vildsvin, rosmarin, stegte svampe, øl og økologisk høost. 175 kr.
  • Vegetar: Cremet risotto med knoldselleri, rosmarin, stegte svampe, nødder, øl og økologisk høost. 155 kr.

Ønsker du også at spise aftensmad i DAC Café, bestiller du din madbillet sammen med adgangsbillet til AfterDAC. Så reserverer vi automatisk bord til dig i DAC Café kl. 19.30 

Gæster uden madbillet kan spise, hvis der er ledig kapacitet i DAC café.

×