Har vi designet os væk fra menneskeligt nærvær?

MorgenDAC

Dato

18. juni 2025

Tidspunkt

10.30 – 11.30

Pris

Voksen
Gratis
MorgenDAC i Illums Bolighus med Malene Hvidt & Christoffer Nejrup.

Design er overalt i vores liv – fra koppen i hånden, app’en i lommen, stolen vi sidder i til byrummet vi færdes i. I mange år har vi gjort os umage med at forbedre funktioner og skabe løsninger, der er brugervenlige, tiltalende og lette at navigere i. 

Men måske er det blevet så gnidningsfrit, at vi har fjernet det uventede – og med det: nærværet. I en tid, hvor mange savner menneskelig kontakt, kan det måske netop være friktionen, der får os til at stoppe op, mærke os selv og hinanden. Hvordan kan design og arkitektur bidrage til at skabe nærvær, støtte fællesskaber og bidrage til mental sundhed i et samfund, hvor mange savner netop det? 

Denne MorgenDAC er en del af 3daysofdesign, finder sted i Carl Hansen & Søn afdelingen på 3. sal, Illums Bolighus, Amager Torv 10, 1160 Kbh K.

Under 3daysofdesign kan du gratis opleve udstillingen 'Meet Me Here', der også har det menneskelige nærvær i centrum, og som er skabt af det københavnske design- og arkitekturstudio Spacon.

Gæster

  • Malene Hvidt, Arkitekt og stiftende partner af Spacon
  • Christoffer Nejrup, Designantropolog, Lead Consultant IS IT A BIRD

Om MorgenDAC

MorgenDAC er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Her samler vi beslutningstagere, branche og borgere til samtaler om de emner, der fylder på dagsordenen og former fremtiden. Bliv opdateret til en klog morgenkaffe inden arbejde. Det er gratis at være med.

Husk, at du kan lytte til podcasts fra vores tidligere MorgenDAC-events, som vi udgiver i podcasten Byen forfra. Søg på Byen forfra, der hvor du lytter til podcast, eller find podcasten her.

×