Realdania har gennemført Danmarks mest omfattende undersøgelse af sammenhængen mellem livskvalitet og det byggede miljø, 'Vores Livskvalitet'. Boligstørrelse, ejerformer, byrum, naboskab, fællesskab, tæthed og natur spiller en rolle for vores livskvalitet. Og det er alt sammen emner, som vi kan påvirke i byudviklingen. Så hvad er det i byernes design, der har positiv betydning for danskernes livskvalitet, og hvordan får vi mere af det?
Denne DAC Dialog er for arkitekter, rådgivere, planlæggere, bygherrer og politikere, der arbejder med at forme vores byer og bygninger. Bliv klogere på, hvad der er vigtigt for danskernes livskvalitet, og hvilke greb rådgivere og beslutningstagere har for at skabe de bedste fysiske rammer for et lykkeligt samfund. Du får også mulighed for at deltage i dialogen.
Program
- 15.30 Ankomst, kaffe og the
- 16.00 Velkomst
- 16.05 Oplæg: Hvad betyder det byggede miljø for vores livskvalitet? v/ Henrik Mahncke, forfatter til bogen ’Vores livskvalitet’ og analysechef i Realdania
- 16.30 Panelsamtale: 'Hvad er vigtigst for at fremme livskvalitet, hvilke virkemidler har vi, og hvem har ansvaret?’ med Lars Lundbye, partner i Almenr og Helle Søholt, arkitekt og partner i Gehl Architecs
- 17:20 Afrunding
Arrangementet er lavet i samarbejde med Realdania.
Fotograf: Steffen Stamp for Realdania