Kalvebod Brygge: Byens hemmelige highline 2024-07-14

Ture

Dato

14. juli 2024

Tidspunkt

11.00 – 13.00

Pris

Voksen
DKK 150.00
Voksen (DAC Klub)
DKK 85.00
Hvad er det grimmeste sted i København? Kalvebod Brygge svarer rigtig mange, men nu er Kalvebod Brygge i forvandling. I anden række fra havnekajen sker der i disse år en udvikling, der kan være med til at ændre billedet af den udskældte strækning. Tag med os ud og følg udviklingen.

Turen tilbydes også 14/07, 11/08, 08/09, 13/10, 10/11 og 08/12.

De runde tårne i den nye ’Postbyen’, opføres langs med skinnerne ved Hovedbanegården og markerer også starten af Kalvebod Highline. Et nyt strøg i byen, der med tiden kommer til at strække sig fra Bernstorffsgade og videre til Dybbølsbro, hvor det i fremtiden vil blive muligt at spadsere ad det grønne hævede strøg, højt hævet over trafikken fra indfaldsvejen. 

Vi afprøver det nye tag over Kalvebod Brygge, undersøger de to Kaktustårne, og spejder ud mod fremtidens Jernbaneby fra IKEAs tagterrasse. Herefter fortsætter vi i retning af Fisketorvet, hvor man fra sommeren 2024 kan tage med metroen mod syd. 

Mere om det på turen.

Tag med, og vær blandt de første, der bliver dus med byens hemmelige highline

Praktisk

  • Turens rute er på ca. 3,5 km. 
  • Turen begynder i Dansk Arkitektur Center, og ender ved Bryggebroen, tæt på Fisketorvet.
  • Vi mødes i DACs billetsalg/Welcome-område, hvor guiden vil stå klar.
  • Turen begynder præcis, så kom gerne min. 10 minutter før det aftalte tidspunkt.
  • Guide på turen er DACs kvalificerede guider.
  • Turbilletten giver gratis adgang til DAC på dagen for turen.
  • Det betyder, at du med turbilletten har rig mulighed for at komme tilbage også dagen efter og besøge DACs udstillinger og udforske DACs mange øvrige aktiviteter og tilbud, der ikke kræver en tillægsbillet.
  • Børn under 18 år kommer gratis med på turen i følge med en voksen. Maks. to børn per betalende voksen
  • Hold øje med vejret og medbring evt. paraply eller solhat. Vi gennemfører turen uanset vejret
  • Tilgængelighed betyder meget for alle aktiviteter i DAC. Derfor er vores ture også tilrettelagt, så alle kan være med.

Denne tur kan også bookes som en privat gruppetur, en dato, der passer dig. 

For information om privat gruppetur skriv til os på booking@dac.dk

Fotokreditering: Jens Lindhe

×