Københavnerdrømme

AfterDAC

Dato

25. maj 2023

Tidspunkt

18.00 – 19.30

Pris

Voksen
DKK 115.00
Voksen (DAC Klub)
Gratis

En motorvej tværs igennem København! Et 102 meter gigantisk tårn midt i indre by? Det Kongelige Teater på Kongens Nytorv udformet som en stor fugl? Sådan kunne København have set ud! For nogle et mareridt og for andre en drøm.

Det kunne have været virkelighed, men sådan blev det ikke. Hvorfor? I den anmelderroste bog, Drømmenes København, dykker arkitekt og arkitekturredaktør på Berlingske Tidende, Holger Dahl ned i et ukendt stykke Københavnerhistorie om alt det, som ikke blev. 

”Drømmenes København” er en lystvandring igennem et København, der kunne have været, men som af mange forskellige grunde – økonomi, politik, protester, tøven, dumhed og alt derimellem – aldrig blev til noget. I nogle tilfælde var det godt. I andre måske en skam?

Hvad er det der gør, at noget arkitektur bliver til noget, og andet ikke? Hvor meget er tilfældighedernes spil, politisk spin eller folkestemning? 

Oplev også udstillingen Copenhagen in Common (åbner i DAC d. 5. maj). Her zoomer vi ind på det København, vi kender i dag. Arkitektur, som er blevet realiseret og som i dag kan opleves. 

Glæd dig til en aften i DAC med stort K.

Om AfterDAC

Til AfterDAC inviteres du til en aften med perspektiv og fordybelse. Arkitekt og TV/radiovært Ane Cortzen, styrer os sikkert igennem en samtale om kunst, arkitektur, by og kultur.

Før og efter samtalen kan du tage en tur igennem vores aktuelle udstillinger. DACs udstillingsværter er parate til at tale med dig om udstillingen, og DAC Café er åben og serverer torsdagsmiddag med udsigt ud over byen.

Program

  • AfterDAC-baren er åben fra kl. 17.30
  • Samtale kl. 18.00-19.30 i Salen
  • Mulighed for middag i DAC Café fra kl. 19.30
  • Omvisning i udstillingen Copenhagen in Common kl. 20.00
  • DAC lukker kl. 21.00 

Arrangementet er gratis, når entréen er betalt.

Middag

Denne aften serverer DAC Café en særlig torsdagsmenu efter AfterDAC. Middagen bestilles på forhånd sammen med AfterDAC billetten – så reserverer vi automatisk bord til dig i DAC Café kl. 19.30

Gæster uden madbillet kan spise i Caféen, hvis der er ledige borde.

Menu – vælg imellem: 

  • Skindstegt kyllingebryst med grønne og hvide danske asparges, morkler og sauce soubise. Let kartoffelsalat tilsmagt med ramsløg
  • Vegetarret: Majroe-æggeterrin med grønne og hvide danske asparges, morkler og sauce soubise. Let kartoffelsalat tilsmagt med ramsløg

Bemærk: Middagen kan nydes fra kl. 19.30.

Er du klubmedlem? 

Som medlem af DAC Klub har du gratis adgang til AfterDAC. Men du skal booke billet. Log ind med din e-mail og få adgang til klubpriser. Klubmedlemmer kan tage lige så mange gæster med, som klubkortet angiver. 

×
×