Peter Funch har med sin kameralinse kigget på mennesker i byen – særligt i New York. I ni år besøgte han det samme gadehjørne hver morgen mellem kl. 08.30-09.30 og tog fotos af folk, der gik forbi. Når han kiggede nærmere, var det mange af de samme mennesker, der gik forbi med flere års mellemrum. Og hvis du kigger nærmere vil du også opdage at værkerne alle indeholder gentagelser – af f.eks. mennesker der gaber, bærer balloner el.lign.
Så selvom Peter Funchs fotos ser spontane og umiddelbare ud, som et snapshot, er de resultatet af mange års tålmodig overvågning for at finde det ekstraordinære i vores vanlige hverdagsliv i storbyen. Hans fotos viser, hvordan vi både er en del af byens kollektive flow og samtidig fanget i vores personlige ritualer og øjeblikke.
Mød Peter Funch i en samtale med hans gallerist i København, Jesper Elg, leder af V1 Gallery. Arkitekt og tv/radiovært Ane Cortzen er som altid vores vært, der binder det hele sammen.
Denne aften fejrer vi også åbning af udstillingen Tomorrow and Tomorrow and Tomorrow med fotos af Peter Funch. Udstillingen vises i DACs sal. I anledning af åbningen byder vi på et glas bobler og viser den nye film om Peter Funch, som er skabt specielt til udstillingen i DAC.
Program
- 17.30/18.00: Mulighed for middag i DAC Café
- 19.00: Udstillingsåbning og boglancering af Tomorrow and Tomorrow and Tomorrow m. fotos af Peter Funch. Vi serverer et glas bobler
- 20.00-21.00: Samtale i Salen
AfterDAC er gratis, når entréen er betalt, men du skal bestille billet på forhånd. Klubmedlemmer er gratis, men skal også reservere billet. Bliv medlem af DAC Klub her.
Om AfterDAC
AfterDAC er en aften med perspektiv og fordybelse. Arkitekt og TV/radiovært, Ane Cortzen, styrer os sikkert igennem en samtale med inviterede gæster om kunst, arkitektur, by og kultur. DAC Café serverer torsdagsmiddag, inden samtalen, med udsigt over havnen. Køb din madbillet, sammen med din entrébillet. Billetten giver også adgang til alle husets aktuelle udstillinger. Her står vores værter parat, til at tale om udstillingen med dig.
Arrangementet er gratis, når entréen er betalt. Der skal bestilles billet på forhånd. Klubmedlemmer skal også logge ind og booke plads.
Torsdagsmiddag
Denne aften kan I spise middag i DAC Café før AfterDAC! Middagen koster 175 kr. og bestilles på forhånd. Vælg, hvornår du gerne vil spise: kl. 17.30 eller 18. Så reserverer vi automatisk bord til dig i DAC Café. Gæster, der spiser alene placeres ved højbord eller ved langbord.
Vælg imellem:
- Dansk laks med sprød grønkålspolenta og blomkål i flere variationer. Hertil syrlig dildsauce med ørredrogn
- Bagt knoldselleri med grønkålspolenta og blomkål i flere variationer. Hertil syrlig dildsauce med tang
Serveres med hjemmebagt brød og pisket smør.
Er du medlem af DAC Klub?
Som medlem af DAC Klub har du gratis adgang til AfterDAC. Men du skal booke billet. Log ind med din e-mail og få adgang til klubpriser. Klubmedlemmer kan tage lige så mange gæster med, som klubkortet angiver. Er du ikke medlem, kan du blive det her.
Foto af Peter Funch – Søren Rønholt