Nordhavn: Silo, solskin og Sundkaj

Guidet tur

Dato

3. juli 2022

Tidspunkt

11.00 – 13.00

Pris

Voksen
DKK 150.00
Voksen (DAC Klub)
DKK 50.00

Nordhavn er byens nye kvarter med smukke transformationer af siloer, bæredygtige løsninger, havnebad og metro til døren. Et helt nyt bykvarter tager form.
Tag med os ud og følg udviklingen.

For bare 15 år side var Århusgadekvarteret i Nordhavn omkranset af hegn og kontrolposter, fordi det var en del af Københavns frihavn. I dag er kvarteret byens nyeste bud på en moderne omdannelse af havneareal.

Og vi har taget bydelen til os.

Tegnestuer flytter til Nordhavn, forskellige boligtyper blander sig med hinanden, beliggenheden ved vandet er attraktiv, og sporene fra den gamle industrihavn fascinerer os.

Området er udviklet ud fra en robust helhedsplan tilbage fra 2008, hvor det at tænke social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed var helt nye greb. I dag begynder vi at se resultaterne.

God infrastruktur, tæt by, blandede funktioner, nye mødesteder, klassiske og genanvendte materialer og bevaring af eksisterende bygninger, suppleret med nye. 

Kom, og lad dig rive med af silo, solskin og Sundkaj.

Praktisk

  • Mødested: Under metroskiltet på Nordhavn Metrostation, Århusgade 122 (ved Meny).
  • Turen ender: Ved Orientkaj Metrostation.
  • Turens rute er på 2,5km
  • Turen begynder præcis, så kom gerne min. 10 minutter, før det aftalte tidspunkt.
  • Guide på turen er DACs kvalificerede guider.
  • Turbilletten giver gratis adgang til DAC på dagen for turen, og 24 timer frem.
  • Det betyder, at du har rig mulighed for at besøge DACs udstillinger og udforske DACs mange øvrige aktiviteter og tilbud, der ikke kræver en tillægsbillet.
  • Børn under 18 år kommer gratis med på turen i følge med en voksen. Maks. to børn per betalende voksen.
  • Hold øje med vejret, og medbring evt. paraply eller solhat. Vi gennemfører turen uanset vejret.
  • Turen er blevet til i samarbejde med By & Havn.

Turen kan også bookes som en gruppetur

  • Er I en gruppe, kan I gå turen lige når det passer jer.
  • Vælg mellem 1 time, 1,5 timer eller 2 timer.
  • 1.800,- kr. for op til 10 personer.
  • 3.600,- kr. for op til 20 personer.
  • Priserne er inkl. moms.
  • Gruppeturen giver fri adgang til Dansk Arkitektur Center på dagen for turen
  • Find yderligere informationer og skriv til os: dac.dk/book-gruppetur/

Fotokreditering: Thomas Kyhn

×