Nordvest: Urban mangfoldighed 2025-03-23

Ture

Dato

23. marts 2025

Tidspunkt

11.00 – 13.00

Pris

Voksen
DKK 150.00
Voksen (DAC Klub)
DKK 85.00
Bydelen Nordvest er på få år gået fra industrikvarter til pulserende og levende bykvarter.

Turen tilbydes også 5/1, 2/2, 2/3, 23/3, 6/4, 4/5, 25/5, 1/6, 6/7, 27/7, 3/8, 24/8, 7/9, 5/10, 2/11, 7/12.

Her bliver autoværkstedet transformeret til en populær bar og indflydelsesrige gallerier etablerer sig i området. Tag med på tur i en bydel i forandring!

Vi har set det ske før på Vesterbro og Nørrebro – bykvarterer, der har udviklet sig til at blive hippe og trendy hotspots. Det samme sker lige nu i Nordvest. Barer og bagerier indtager de gamle værksteder, og tegnestuerne flytter ind i gamle industribygninger.

Turen starter ved Nørrebro station – og her kunne vi i virkeligheden blive stående. Området omkring Nørrebro Station er måske byens mest urbane og mangfoldige hub. Her mærker vi viben, som vi kender den fra Berlin. Og den følger os på hele turen, der ender ved Grundtvigskirken.  

I Nordvest finder vi et gyldent bibliotek, nye arkitekttegnede boligbyggerier, men også karréer fra 1950’erne. Hør om områdefornyelser, klimasikring og mangfoldighed. Turen ender ved et af dansk arkitekturs mesterværker: Grundtvigskirken.

Tag med og oplev Københavns – måske sidste – autentiske arbejderkvarter i forandring.

Et par nedslag på turen:

  • Imam Ali Moskéen (Bijan Eskandani, 2015)
  • Biblioteket på Rentemestervej (COBE, 2011)
  • BIGs almene boliger på Dortheavej (BIG, 2018)
  • Demokrati Garage (Riis, Käszner, Rasmussen og Berglund, 2021 (renovering))
  • Grundtvigskirken (P.V. Jensen-Klint & Kaare Klint, 1940)

Praktisk info:

  • Turens længde: ca. 5,5 km.
  • Mødested: Frederikssundsvej 1, 2400 København NV (ved 7-Eleven).
  • Turen ender ved Grundtvigskirken.
  • Turen begynder præcis, så kom gerne min. 10 minutter før det aftalte tidspunkt.
  • Guide på turen er en af DACs dygtige guider.
  • Turbilletten giver gratis adgang til DAC på dagen for turen.
  • Børn under 18 år kommer gratis med på turen i følge med en voksen. Maks. to børn per betalende voksen.
  • Hold øje med vejret, og medbring evt. paraply eller solhat. Vi gennemfører turen uanset vejret.
  • Busserne 6A og 4A har stoppested ved Grundtvigskirken, hvis du skal tilbage til Nørrebro eller Nørreport Station efter turen.

Denne tur kan også bookes som en privat gruppetur, en dato, der passer dig. 

For information om privat gruppetur skriv til os på booking@dac.dk 

Foto: Nils Meilvang (fra Realdaniakampagnen, Underværker)

×