Udstillingsåbning: Aware

Udstillingsåbning

Dato

21. marts 2024

Tidspunkt

17.00 – 21.00
Kom og vær med til en sanselig udstillingsåbning af Aware. En udstilling der inviterer ind i en totalinstallation om arkitekturens påvirkning af vores sanser.

Arkitektur kan skabe omsorgsfulde og beskyttende rammer, eller stimulere din nysgerrighed. Den kan invitere til, at du springer eller råber, bevæger dig hurtigt eller langsomt, til aktivitet eller passivitet. Udstillingen Aware inviterer dig til at udforske og reflektere over, hvordan du oplever forskellige rum.

Udstillingen er skabt sammen med tegnestuen 3XN/GXN, som er optaget af den dynamiske relation mellem rum og menneske.

Til udstillingsåbningen vil Mesmer fortolke to af udstillingens rum i deres eget lydunivers, som bl.a. består af lyde fra København og fra naturen.

Du kan også – inspireret af udstillingens spejlinstallation – skabe fine kaleidoskoper sammen med illustrator Stine Illum. Det er både sjovt for børn og voksne!

Lidt senere på aftenen, fra kl. 19 serverer DAC Café lækker aftensmad, dagens ret til en god pris.

Program

  • 17.00: Ankomst, velkomstdrinks og lydperformance af Mesmer
  • 17.00-19.00: Lav dit eget kaleidoskop ved Stine Illum. Aktivitet for børn og voksne
  • 17.00-20.00: Aftensmad i DAC Café: Cremet pasta med dansk miso, syltet knoldselleri, bagte skalotteløg, sprød grønkål og bornholmske belugalinser toppet med gremolata 150 kr.
  • 17.30: Åbningstaler: Jacob Engel-Schmidt, Kulturminister, Kent Martinussen, Adm. Direktør DAC og Kim Herforth Nielsen, Kreativ direktør og partner 3XN
  • 18.00: Koncert med Mesmer ved trappen / spejlene
  • 21.00: Tak for i aften

Om Mesmer

Mesmer består af Emil Jensen, Victor Dybbroe og Anders Filipsen. De bruger reallyde fra København, der undersøger mødet mellem naturen og byens rum. Du kan smuglytte til deres seneste plade Terrain Vague her.

Om Stine Illum

Stine Illum er uddannet illustrator fra Danmarks Designskole og tegner illustrationer til bøger, blade og magasiner. Hun har lang erfaring med at afvikle kreative workshops af forskellig art.

Drikkevarer er sponsoreret af Royal Unibrew.

×