Udstillingsåbning: Fang din by – en by for alle

Udstillingsåbning

Dato

18. juni 2021

Tidspunkt

15.00 – 17.30

Vær med, når vi præsenterer årets Fang din by-udstilling og kårer årets bedste fotos!
Vi åbner fotoudstillingen på Bryghuspladsen med musik, taler, kolde forfriskninger – og 55 flotte fotos, der viser vores byers arkitektur set gennem danskernes øjne.

Årets tema for Fang din by er ’En by for alle’. Vi er fælles om vores byer, men er vores byers arkitektur inkluderende nok? Er der mulighed for, at alle kan udfolde sig, uanset køn, alder, etnicitet og forskellige behov?

Dansk Arkitektur Center har modtaget over 4.400 fotos fra arkitekturfotografer, fotointeresserede og skoleelever fra alle egne af landet, der viser, hvordan arkitekturen danner rammen om både fællesskab og ensomhed i vores byers rum. Fotografierne udstiller, hvordan byens rum kan tilbyde en magisk pause og muligheden for at tage byen i brug på sin helt egen måde – men også hvordan byen kan være et hierarki, hvor nogle må slide, mens andre kan bruge byen som et rekreativt rum.

Og nu kan vi endelig løfte sløret for de bedste fotos, der er blevet udvalgt til udstillingen af en professionel jury.

Kom med til åbningsfest d.18. juni 2021 kl. 15.00 på Bryghuspladsen foran BLOX. Her vil vinderne af årets konkurrence blive kåret. Vi tilbyder kolde forfriskninger og festlig musik med bandet Blæst, der garanterer dansevenlige beats. Derudover får man, som gæst til Fang din by åbningen, gratis adgang til DAC på dagen.

Du skal kunne fremvise coronapas ved ankomst til udstillingsåbningen

Program

Kl. 15:00: Ankomst
Kl..15:15: Velkomsttale ved Tanya Lindkvist, programchef, Dansk Arkitektur Center
Kl. 15:25: Åbningstale ved juryen
Kl. 15:35: Prisoverrækkelse – annoncering af vinderne af skolekonkurrencen og af den åbne konkurrence
Kl. 15:45: Koncert med Blæst

 

Udstillingen er støttet af foreningen Realdania og udviklet i samarbejde med Copenhagen Photo Festival.