Udstillingsåbning:
Meet Me Here

Dato
19. juni 2025
Tidspunkt
17.00 – 21.00
Kom og vær med, når vi åbner udstillingen Meet Me Here i Dansk Arkitektur Center under 3daysofdesign med drinks, åbningstaler, koncert med Søn og gratis adgang til hele DAC.
Er nærvær blevet en luksusvare i en digital tidsalder? Det spørgsmål stiller Dansk Arkitektur Center med udstillingen Meet Me Here, der åbner under 3daysofdesign.
Meet Me Here er en sanselig totalinstallation, der undersøger, hvordan arkitektur og design kan skabe rum for nærvær og menneskelige møder i en digital tidsalder. Udstillingen inviterer dig til at deltage og opleve, hvordan små fysiske greb i vores omgivelser kan styrke relationer, kontakt og fællesskab. Levende rum der mærkes og som inviterer til at mødes.
Udstillingen er udviklet af Spacon i samarbejde med Dansk Arkitektur Center.
Til åbningsaftenen byder vi på åbningstaler, koncert, fri bar og gratis adgang til hele DAC fra kl. 17.00 til 21.00. Du er også velkommen til at udforske de øvrige udstillinger eller nyde aftensmad i DAC Café, der har byens bedste udsigt.
Det anmelderroste band Søn gæster DAC med en intens og nærværende liveoptræden. Siden debuten i 2019 med albummet Det Skandinaviske Design har de begejstret med en lyd, der balancerer det skrøbelige og det stormfulde, som man mærker i kroppen. Deres nye single Pissoir har allerede fået stor ros – blandt andet som ugens top track hos Soundvenue og som P3’s Uundgåelige. Glæd dig til en særlig musikalsk oplevelse til åbningen af Meet Me Here.
Program
17.00: Dørene åbner
17.15: Fri bar
17.30: Åbningstaler
18.00: Koncert med Søn
18.30: Baren er åben – oplev alle DACs udstillinger
21.00: DAC lukker
Fri bar tilbydes fra kl. 17.15 og fortsætter, så længe lager haves – herefter kan drikkevarer købes i baren.