Birkegade
Taghave

Foto: Julien Lanoo

Denne bygning eller sted kræver særtilmelding.

Bestil din billet ved at klikke på linket i den email, vi har sendt til alle med gyldig billet til Open House.

Sted

Birkegade 4, 2200 København

Åbent

Lørdag kl. 10-17

Tilgængelighed

  • Lift / rampe / niveaufri adgang til hoveddør
  • Niveaufri adgang inde i bygningen / stedet
  • Niveaufri adgang til udearealer
  • Elevator
  • Handicaptoilet
  • Låste døre kan i nødstilfælde låses op udefra
  • Stole eller bænke man kan hvile sig på
  • Mulighed for at spise/drikke
  • Handicapparkering
  • Teleslynge
  • Medlem af Solsikkesnoren
  • Medlem af God Adgang

Et utæt tag blev til et fantasifuldt åndehul på toppen af en gammel Nørrebro-ejendom – og du er inviteret med, når Open House åbner for taghaven i Birkegade. Oplev et unikt, grønt område på et af Københavns tættest bebyggede steder og mød arkitekten bag.

Det er ikke lige til at se det, hvis du ikke lige ved det. I hvert fald ikke for folk, der går rundt på Birkegade, midt i det allermest hippe Nørrebro. Øverst oppe på taget findes en grøn oase med udsigt over byens tage. Taghaven er normalt kun forbeholdt de få med adresse i ejendommen på Birkegade, men nu har du muligheden for at se en af Nørrebros hemmelige – og mest unikke – byrum. En hemmelig have.

Fra utæt tag til grøn tag-oase

Egentlig var det et utæt tag, der satte projektet i gang. Beboerne i andelsboligforeningen havde et brændende ønske om et udeområde, som deres baggård ikke kunne give. Et ønske om bedre betingelser for livet i byen og mere børnevenlige boliger. Med hjælp fra JDS Architects blev en grøn taghave skabt. En oase med græsdækket bakke, træterrasse med grillplads og udekøkken samt et orange aktivitetsområde med et underlag af sportsgummi.

Bestig en bygning

Tagterrassen ligger i 7.-8. sals højde og har direkte adgang fra de to hovedtrapper i ejendommen – så du skal have friske ben, for det er eneste vej op. Ingen elevator. Men som med andre bestigelser venter skatten på toppen. Open House på taghaven i Birkegade er en enestående mulighed for at se, hvordan byens 100 år gamle huse fortsat kan skabe fantastiske rammer for liv, ophold og fællesskab.

Læs mere om Birkegade Rooftop