Dansk Arkitektur Center

BLOX i byen. Gåtur i nyt område i København

Tema

Byudvikling, forbindelser, Københavns Havn, Jan Gehl, Indre by, broer, smarte løsninger, byrum, internationale arkitekter, infrastruktur, parkering

Sights

BLOX, Søren Kierkegaards Plads, Den Sorte Diamant, Bibliotekshaven, Kulturkvarteret, Slotsholmen, Frederiksholms Kanal, Vester Voldgade, Lille Langebro, Bryghuspladsen

Start

DAC i BLOX, DAC Passage ved Welcome

Slut

DAC i BLOX, DAC Passage ved Welcome

Varighed

1,5 timer

Max deltagere

30 personer

Pris

2.250 kr. ekskl. moms

BLOX er den allernyeste bygning ved havnefronten i København (2018), og den er med til at binde en sløjfe rundt om Inderhavnen, der nu snart er fuldt udbygget. BLOX er dog meget mere end en bygning. Den er også infrastruktur, byrum, lejligheder, udstillinger, restaurant og fitnesscenter. Måske vigtigst af alt er BLOX forbindelsen mellem havn og by. For første gang nogensinde er det nu muligt at gå fra middelalderbyen og helt ned til kajen ved Københavns Havn uden at skulle krydse indfaldsvejen, der hver dag lader mere end 25.000 biler passere ad Kalvebod Brygge.

På denne gåtur vil du høre mere om tankerne og fremtidsvisioner for området omkring BLOX. Hvad skal det være for et sted i byen?

Vi tager dig med rundt i dette historiske område, der er omkranset af store destinationer som Rådhuspladsen, Christiansborg, Den Sorte Diamant og Dansk Jødisk Museum tegnet af stjernearkitekten Daniel Liebeskind. Men vi fortæller mere om den nyeste udvikling, end om Absalon og Christian den 4., der også huserer i området. Arkitekten Jan Gehl har lavet flere analyser af netop dette sted i byen, så byplanlægningen aldrig glemmer, at mennesket er i fokus. Også her. I forbindelse med omlægningen af Vester Voldgade er smarte løsninger blevet indarbejdet, så København hele tiden kan forbedre forholdene for både cyklister, gående, kollektiv transport og biler. På turen vil du høre, hvordan smarte analyser og nye teknologier løbende fremmer byens infrastruktur.

Turen BLOX i byen giver dig indsigt i Københavns arbejde med byudvikling og det fortsatte fokus på at skabe nye forbindelser og nye steder i byen. Hvad skal der til, og hvilke løsninger bliver forsøgt?

Rådhuspladsen

Rådhuspladsen

1599 Copenhagen, Denmark

Christiansborg

Christiansborg

Prins Jørgens Gård 1, 1218 København, Denmark

Den Sorte Diamant

Den Sorte Diamant

Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K, Denmark

Dansk Jødisk Museum

Dansk Jødisk Museum

Proviantpassagen 6, 1218 København, Denmark

BLOX

BLOX

Bryghusgade, København, Denmark