Dreyers
Arkitektur
Galleri

Johansen Skovsted Arkitekter. Foto: Rasmus Norlander

Udstillingsperiode

16. september 2016 - 22. januar 2017

Støttet af

Dreyers Arkitektur Galleri var støttet af Dreyers Fond og udviklet i samarbejde med Dansk Arkitektur Center.

I denne udstilling mødte vi den næste bølge af dansk arkitektur – fortalt og formidlet af tre unge talentfulde arkitektvirksomheder: Sted, Norrøn og Johansen Skovsted Arkitekter

I denne udstilling gik Dreyers Fond og Dansk Arkitektur Center (DAC) sammen om at skabe et nyt udstillingsrum på DAC, der viste den næste bølge i dansk arkitektur – fortalt og formidlet af en række talentfulde og toneangivende unge danske arkitektvirksomheder.

Vækstlaget i dansk arkitektur udstilles

I en serie af tre individuelle udstillinger mødte vi tre nystartede arkitektvirksomheder; Sted, Norrøn og Johansen Skovsted Arkitekter, som alle har det til fælles, at de er en del af vækstlaget i dansk arkitektur og modtagere af Dreyers Fonds legat til styrkelse af nystartede arkitektvirksomheders forretningspotentiale.

Med udstillingen ‘Dreyers Arkitektur Galleri’ fik publikum et unikt kig ind i de tre arkitektvirksomheders hverdag og virkelighed, hvor der både var højt tempo og højt til loftet; og hvor kreativitet og forretningsforståelse går hånd i hånd.

‘Dreyers Arkitektur Galleri’ var en del af Dreyers Fonds særlige fokus på nystartede arkitektvirksomheder, og arkitektvirksomhederne, som udstiller i galleriet, har alle været igennem et professionaliserende workshopforløb for at styrke deres forretningspotentiale.

Det var Dreyers Fonds ambition at skabe et udstillingsrum, hvor nystartede arkitektvirksomheder kunne vise deres arbejde for omverdenen og derved få en stemme i debatten om ny dansk arkitektur og dens bidrag til samfundets udvikling.

Se andre udstillinger i samme række

Dreyers Arkitektur Galleri 2019
Dreyers Arkitektur Galleri 2018
Dreyers Arkitektur Galleri 2017