Dansk Arkitektur Center søger en kok
Ledigt job som kok i Dansk Arkitektur Centers Café med fleksible arbejdstider og cool beliggenhed ved Københavns inderhavn
Dansk Arkitektur Center (DAC) søger endnu en ambitiøs og dygtig kok til DAC Café, Meeting & Events. Du bliver en del af et team på fem faglærte kokke inkl. køkkenchefen og souschefen.
Maden i DAC Café er nordisk med vægt på økologi, bæredygtighed og gode råvarer, der er i sæson. Vi leverer altid kvalitet og lægger vægt på godt og personligt værtskab, der tager højde for den enkelte gæsts behov.
Cool beliggenhed
DAC Café ligger øverst i BLOX mellem Langebro og Knippelsbro. Caféen har to store terrasser med byens måske bedste udsigter over byen og vandet.
Fleksible arbejdstider
DAC Café er café for gæster til udstillinger og aktiviteter, og står også for service til møder- og konferencer. Du får altså et fleksibelt arbejdsliv med skiftende vagter hele ugen, primært i dagstimerne til senest kl.17. Der kan også være åbent andre aftener på grund af møder og arrangementer.
Stillingen refererer til køkkenchefen, og der vil være god mulighed for at være med til at præge udviklingen og udvalget til DACs forskellige målgrupper.
DAC er et dynamisk sted med mange og skiftende aktiviteter året igennem. Vi løber stærkt til tider, og forventer af dig, at det skal du være frisk på. Herudover skal du brænde for at give gode oplevelser til gæsterne. Du skal være en god holdspiller, der har lyst til en inspirerende hverdag med gode kolleger.
Hvem er vi?
Udover at være et team på fem i køkkenet, er vi en del af det samlede hold i DAC Café, Meeting & Events. Vi er også en del af det samlede Dansk Arkitek-tur Center, med en lang række dygtige og engagerede kolleger, der laver arki-tekturformidling. DACs vision er at skabe oplevelser for danskere og turister, der vil mærke og forstå, hvordan arkitektur skaber rammerne for vores liv.
Hvad kan du forvente?
- En spændende arbejdsplads i rivende udvikling
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og respekterer hinanden
- Mulighed for at præge udviklingen – og for at lære noget af dygtige kolleger
Hvad forventer vi?
- Du er udlært kok måske med et par års erfaring – uden at det dog er et must
- Du er positiv, engageret og mødestabil
- Stillingen er på fuld tid så du skal være indstillet på fleksible arbejdstider, inklusive weekend- og aftenarbejde.
Sådan søger du
Skriv lidt om dig selv i en mail til: job@dac.dk mrk: Kok
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Køkkenchef Laura Brødsgård, labr@dac.dk eller +45 2485 7803