Dansk Arkitektur Center søger kok
Dansk Arkitektur Center (DAC) søger endnu en ambitiøs og dygtig kok til DAC Café, Meeting & Events. Du bliver en del af et team på fire faglærte kokke inkl. køkkenchefen og souschefen.
DAC ligger i BLOX på Københavns havnefront, og er ved at blive en must-see-attraktion inden for arkitektur og design. DAC Café og møderummene ligger øverst i bygningen med store terrasser og unik udsigt over Inderhavnen og København K.
Køkkenet har åbent dagligt for DACs gæster. Der er også åbent på udvalgte aftener. Herudover kræver DACs mange møde- og konferencegæster indimellem fleksibilitet om morgenen og sidst på dagen.
Stillingen refererer til køkkenchefen, og der vil være god mulighed for at være med til at præge udviklingen og udvalget til DACs forskellige målgrupper.
DAC er et dynamisk sted med mange og skiftende aktiviteter året igennem. Vi løber stærkt til tider, og forventer af dig, at det skal du være frisk på. Herudover skal du brænde for at give gode oplevelser til gæsterne. Du skal være en god holdspiller, der har lyst til en inspirerende hverdag med gode kolleger.
Hvem er vi?
Udover at være et team på tre, snart fire, i køkkenet er vi en del af det samlede hold i DAC Café, Meeting & Events. Vi er også en del af det samlede Dansk Arkitektur Center, med en lang række dygtige og engagerede kolleger, der laver arkitekturformidling.
DACs vision er at skabe oplevelser for danskere og turister, der vil mærke og forstå, hvordan arkitektur skaber rammerne for vores liv.
Hvad kan du forvente?
- En spændende arbejdsplads i rivende udvikling
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og respekterer hinanden
- Mulighed for at præge udviklingen – og for at lære noget af dygtige kolleger
Hvad forventer vi?
- Du er udlært kok måske med et par års erfaring – uden at det dog er et must
- Du er positiv, engageret og mødestabil
- Stillingen er på fuld tid så du skal være indstillet på fleksible arbejdstider, inklusive weekend- og aftenarbejde.
Sådan søger du
Skriv lidt om dig selv i en mail til: job@dac.dk – skriv Kok i emnefeltet.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Køkkenchef Laura Brødsgård labr@dac.dk eller +45 61410424