Skip to main content

Copenhagen Light Festival i DAC

Exhibition

External exhibition

DAC er centrum for hele tre værker, når Copenhagen Light Festival igen lyser byen op i februar 2026. Oplev vingeslaget af en kæmpe fugl, gå ind i et hus hvor tusindvis af bittesmå huller og røg skaber en magisk effekt eller lad dig opsluge af organiske, blå former. 

  • Værkerne åbner d. 29/1 kl. 17.00 som del af udstillingsåbning i DAC .

    De kan opleves indtil:

    • The Sentinel: 29/1-18/2 
    • Getting lost in Bluescapes: 29/1-22/2 
    • Brocken Series: 29/1-26/3 

  • Værkerne åbner d. 29/1 kl. 17.00 som del af udstillingsåbning i DAC .

    De kan opleves indtil:

    • The Sentinel: 29/1-18/2 
    • Getting lost in Bluescapes: 29/1-22/2 
    • Brocken Series: 29/1-26/3 
  • Værkerne åbner d. 29/1 kl. 17.00 som del af udstillingsåbning i DAC .

    De kan opleves indtil:

    • The Sentinel: 29/1-18/2 
    • Getting lost in Bluescapes: 29/1-22/2 
    • Brocken Series: 29/1-26/3 
    Photo: Gettin' Lost in Bluescapes Mihkel Pajuste
    Photo: Brocken Yasuhiro Chida (JAP) / ARTshifters
    Photo: SENTINELStudio Vertigo

Hvis du vil ud at opleve Copenhagen Light Festival, er DAC et godt sted at starte. Her er nemlig hele tre værker udstillet – på Bryghuspladsen, i den offentlige Havnepassage under huset, og på træbryggen ud mod havnen. 

Et hus med huller 
På Bryghuspladsen står et værk, du ikke bare kigger på, men går ind i og bliver en del af. I huset skaber røg og lysstråler fra tusindvis af små huller en magisk effekt. Hullerne bliver fyldt med farvet lys om aftenen, men slipper også sollys ind om dagen, så værket, i modsætning til mange andre, kan opleves, når det er lyst udenfor. Værket, kaldet ’Brocken Series’, er skabt af den japanske kunstner Yasuhiro Chida og er inspireret af fænomenet Brocken Spectre. Det er et naturfænomen, der kan opstå i bjerge, hvor ens skygge bliver kæmpestor og får en regnbue omkring sig. 

Vingeslaget fra en fugl 
Ude på træbryggen foran DAC er der landet en kæmpe fugl. I værket ’The Sentinel’ af Lucy McDonnell danner vingerne en buegang, du kan gå igennem. Fugle er verden over truet af klimaforandringerne, og det ønsker dette smukke værk at gøre os opmærksomme på. 

Blå former under havoverfladen 
Under havoverfladen – i Havnepassagen – er der, meget passende, et værk, der skaber en mystisk blå underverden i form af et videoværk. Værket Getting lost in Bluescapes er skabt af kunstneren Mikhel Pajuste, som er fascineret af det blå lys, der spiller en vigtig rolle i forhold til vores biologiske ur, men også minder os om havet og himlen. 

Værkerne er en del af Copenhagen Light Festival – du kan læse mere om festivalens program her