Gårdhave: Fremtidens
gårdhaver v. Tomsgårdsvej

Sted

Hovmestervej over for nr. 39, 2200 København NV

Åbent

Lørdag og søndag kl. 10-17

Tilgængelighed

  • Lift / rampe / niveaufri adgang til hoveddør
  • Niveaufri adgang inde i bygningen / stedet
  • Niveaufri adgang til udearealer
  • Elevator
  • Handicaptoilet
  • Låste døre kan i nødstilfælde låses op udefra
  • Stole eller bænke man kan hvile sig på
  • Mulighed for at spise/drikke
  • Handicapparkering
  • Teleslynge
  • Medlem af Solsikkesnoren
  • Medlem af God Adgang

Hvordan skal fremtidens gårdhaver se ud? Kom og oplev en af Danmarks mest anerkendte landskabsarkitekters bud. Tegnestuen SLA har i Nordvest skabt en privat gårdhave, der hjælper os alle med at håndtere den skybrudsregn, vi vil få mere af i fremtiden.

Imellem Tomsgårdsvej, Straussvej og Askøgade i Nordvest ligger der en lille bid af fremtiden. Noget, vi nemlig ikke kan undgå at forholde os til, er det ændrede klima. Københavns Kommune har derfor igangsat demonstrationsprojektet ’Fremtidens Gårdhaver’ for at afklare, hvordan gårdhaver kan bidrage til skybruds- og klimatilpasningsindsatsen.

Mursten fra Riget blev til Orangeri

I Fremtidens Gårdhave i Nordvest er det den anerkendte tegnestue SLA, der har skabt en vild, grøn oase på naturens præmisser med en mangfoldighed af græsser, planter og træer. SLA står også bag den svenske skov ved SEB bank og Sønder boulevard. I Fremtidens Gårdhaver har de fokuseret på at minimere CO2-udledningen. F.eks. er Orangeriet bygget af gamle vinduer og mursten fra Rigshospitalet. Og gårdhavens to niveauer er adskilt af en stampet jordmur, så brugen af beton minimeres. Den slyngede jordmur skaber samtidig lommer til ophold, dyrkning og regnvandshåndtering.

Undgå regn i kælderen

Regnvandet fra foreningens tag opsamles i rør under fortovet og føres igennem bygningen ud i gårdhaven. Her anvendes det til cykelvask og vanding, men indgår også i gårdhaven vandtrappe, der skjult i beplantning slynger sig langs jordmuren gennemhavens dybe lavninger og store terrænspring. Den rislende lyd af vand giver nye natur- og lydoplevelser i et ellers støjplaget område.

Til Open House kan du opleve denne private gårdhave og få inspiration til din egen. Du kan også se klimatilpassede gårdhaver i Fremtidens Gårdhaver ved Askøgade, i Klimakarréen og Nattergalevej.

×