Fremtidens hospitaler – Helende arkitektur

Udstilling: 10. januar – 29. april 2018

Sundhedsvæsenet i Danmark er under pres. Men nye teknologier giver også nye muligheder. Regionerne om- og nybygger 43 nye hospitaler frem mod 2025, så de i fremtiden er bedre rustet til at behandle os alle. De nye hospitaler er hospitaler med ambitioner. Her er mennesket i centrum.

Rendering af: 3XN
Børneriget

Foto af: Karlsson arkitekter / VLA + Jens Markus Lindhe
Nyt Psykiatrisk Sygehus, Slagelse

Men hvordan sætter de nye hospitaler mennesket i centrum?
Få indblik i de store visioner for Børneriget – Københavns nye børnehospital, der vil være verdens bedste hospital for børnefamilier, det prisbelønnede nye psykiatriske hospital i Slagelse, og sansestimulerende fødestuer i Herning. På udstillingen kan du også høre om de ti designprincipper, der understøtter helingsprocessen og om brug af fremtidens teknologi på dit nye hospital. Og hvordan man bygger et sundhedsvæsen til en fremtid man ikke kender. En fremtid, som er kompleks. Hvor der altid er fokus på højt kvalitet og den bedste brug af tid, penge og ressourcer.

Foto af: Courtesy MODOS og Kommunikationsafdelingen, Hospitalsenheden Vest, Herning
Fremtidens fødestue

Udstillingen præsenteres af Danske Regioner og er produceret af Dansk Arkitektur Center.

‘Fremtidens Hospitaler – Helende arkitektur’ vises på Dansk Arkitektur Center fra 10. januar til 29. april 2018 samt fra februar på Utzon Centret i Aalborg 2. februar – 15. marts 2018. Derefter vil udstillingen rejse rundt i Danmark.