Vil du være
frivillig?

Er du passioneret omkring København og byens arkitektur?
Og kan du lide at tale med lokale, nationale og internationale gæster?

DAC Ambassadører er frivillige, som sørger for at skabe en imødekommende stemning i Dansk Arkitektur Center (DAC).

Som frivillig byder du gæster velkommen i DACs reception, bruger vores store bykort til at engagere gæsterne i samtaler om byen og dens arkitektur. Du hjælper vores gæster med at forstå hvilke udstillinger, ture og events vi tilbyder. Som frivillig arbejder du tæt sammen med udstillingsværter og Welcome personale om at skabe en god oplevelse for alle vores gæster.

Hvad forventer vi af en DAC Ambassadør?

  • Taler dansk og engelsk
  • Svarer på spørgsmål omkring DACs udstillinger, events og ture
  • Svarer på generelle spørgsmål omkring Københavns arkitekturseværdigheder
  • Svarer på praktiske spørgsmål omkring byen (transport, hjælp til at finde vej, restauranter m.m.)
  • Hjælper med registrering af gæster, som deltager i guidede ture
  • Forpligter sig til at være frivillig på DAC min. 24 dage om året

Arbejdstiden

Vagterne ligger kl. 10.30 – 14.30 i hverdage og weekender. Skemaplanlægningen er fleksibel og tilrettelægges i samarbejde med vores frivillige. Hver vagt inkluderer en pause med frokost. Som frivillig forventer vi, at du har min. 2 vagter om måneden.

Fordele som DAC Ambassadør

  • Gratis adgang til DAC udstillinger og café for dig og en gæst
  • Gratis adgang til særlige events
  • En gang om året takker vi alle frivillige ved en frokost med DACs team
  • DAC Byguide

Send din ansøgning – eller spørgsmål til

Jen Masengarb
Senior projektleder af ture, guider, værter og frivillige
jma@dac.dk
+45 23 80 23 91