HOFOR: Havvandskammer
på Ofelia Plads
Sted
Kvæsthusbroen 1, ved Ofelia Plads, 1250 København
Åbent
Lørdag kl. 10-14
Tilgængelighed
- Lift / rampe / niveaufri adgang til hoveddør
- Niveaufri adgang inde i bygningen / stedet
- Niveaufri adgang til udearealer
- Elevator
- Handicaptoilet
- Låste døre kan i nødstilfælde låses op udefra
- Stole eller bænke man kan hvile sig på
- Mulighed for at spise/drikke
- Handicapparkering
- Teleslynge
- Medlem af Solsikkesnoren
- Medlem af God Adgang
Du har sikkert gået tur på Ofelia Plads i forbindelse med en tur i Skuespilhuset eller nydt en drink på pladsen en varm sommerdag. Men vidste du, at der under de rillede betonfliser gemmer sig et havvandskammer?
Du har sikkert aldrig lagt mærke til det. Men i de rillede betonfliser på Ofelia Plads er der en lem. Og nede i den lem, 15 meter under jorden, gemmer HOFORs havvandskammer sig. Kast et blik på Skuespilhuset og nyd udsigten over vandet før du begiver dig ned ad trappen, der vil føre dig ned i et underjordisk fjernkølekammer midt i Indre By.
Fjernkøling på Ofelia Plads
Fjernkøling fungerer principielt ligesom fjernvarme, idet produktionen sker centralt på fjernkølecentralerne. Det kolde vand til fjernkøling distribueres via rørledninger til kunderne, som anvender det til at køle vandet i deres egne systemer. Herefter sendes vandet retur til det centrale køleanlæg, hvor det køles på ny. Systemet er et alternativ til de klassiske airconditionanlæg.
Havvandskammeret på Ofelia Plads er tegnet af Gottlieb Paludan Architects og består af tre kamre: to af dem er fyldt til randen med vand, mens det tredje kammer rummer de mange nødvendige ledninger og pumper.
Ét stort køleskab under jorden
Kom til Open House i det indre København og få indblik i et system, der muliggør, at havvand kan give køling til blandt andet museer, virksomheder og institutioner. Oplev det underjordiske rørsystem i det 202 kvadratmeter havvandskammer med 10 meter til loftet og bliv klogere på, hvordan det kolde havvand fungerer som ét stort køleskab for fjerkølingskunderne.