Hotel
Ottilia
Sted
Bryggernes Plads 7, 1799 København V
Åbent
Lørdag og søndag kl. 10-17
Tilgængelighed
- Lift / rampe / niveaufri adgang til hoveddør
- Niveaufri adgang inde i bygningen / stedet
- Niveaufri adgang til udearealer
- Elevator
- Handicaptoilet
- Låste døre kan i nødstilfælde låses op udefra
- Stole eller bænke man kan hvile sig på
- Mulighed for at spise/drikke
- Handicapparkering
- Teleslynge
- Medlem af Solsikkesnoren
- Medlem af God Adgang
Kom til Open House i Carlsberg Byen og oplev de gamle bryggerier, der i dag er transformeret til et luksus boutique-hotel. Lad dig inspirere af den unikke indretning, og kast et blik på den spirende bydel fra hotellets tagterrasse.
Carlsberg-elefanterne holder vagt ved det luksuriøse hotel i de historiske omgivelser. Hotel Ottilia er Brøchner Hotels’ luksus boutique hotel i to ikoniske, tidligere bryggeribygninger i Carlsberg Byen. Det er en unik oplevelse at træde inden for i Hotel Ottilia, hvor originale elementer fra tiden som bryggeri suppleres af et håndplukket interiør.
Luksushotel i historiske omgivelser
Hotel Ottilia byder på 155 værelser og suiter, fællesområder som Dipylon Hall, en tagterrasse, en italiensk restaurant, fitness, konferencefaciliteter og et spa (Aire Ancient Baths & Spa).
Mette Fredskild og Morten Hedegaard står bag designet af hotellets interiør, der har forvandlet de gamle bryggeribygninger til et unikt hotel, der for første gang slog dørene op for overnattende gæster i 2019.
Udsigt over Carlsberg Byen
Hotel Ottilias placering i Carlsberg Byen giver en unik, historisk energi og en fornemmelse af et summende nyt område med lokale designbutikker, caféer, restauranter og hippe Vesterbro lige rundt om hjørnet.
Bryggeribygningens industrielle look er bevaret, og de gamle strukturer har fået nyt liv. Samtidigt er der tilført et luksuriøst og moderne touch.
Til Open House inviteres du inden for i et af hotellets værelser, og du får adgang til deres konferencesal og tagterrasse, der normalt er forbeholdt hotellets gæster og personale. Herfra kan du nyde udsigten og kigge ud over den nye, summende bydel.