Jul i
DAC

Åbningstider

Man-Søn: 10-18
Torsdag: 10-21

Lukkedage

24.- 25. december
31. december
1. januar

Julestemningen er kommet til byen, og har fundet vej ind i Dansk Arkitektur Center.

Vi inviterer store og små til julehygge og juleaktiviteter i november og december måned. Lav din egen personlige julegave, rutsj fire etager igennem bygningen, eller slap af med god mad i caféen til duften af julekrydderier.

Familieværksted

Julegaveværksted i Educatorium

23. december 11-16

Skab din egen julegave fra start til slut. Lav kort med lystryk af byens vintergrønt, fold farverige julestjerner, og pak frøbomber ind i fine julepakker, du selv kan dekorere. Værkstedet er gratis, når entreen er betalt, og kræver ingen tilmelding på forhånd.

Byg din egen nytårshat i juleferien

26. – 30. december 11-17

Kig forbi vores familieværksted ”Arkitektur på hovedet” i Educatorium i dagene mellem jul og nytår, hvor vi bygger sjove, farverige og festlige nytårshatte inspireret af kendte bygningsværker! Værkstedet er gratis, når entreen er betalt, og kræver ingen tilmelding på forhånd.

Oplev udstillingerne

Copenhagen in Common

Copenhagen in Common handler om det, vi har tilfælles – nemlig arkitekturen. For den er rammen om vores liv. Et godt sted at bo, arbejde og uddanne sig. I udstillingen viser vi et bredt udsnit af de danske arkitekter, der tegner Danmark lige nu og i fremtiden.

So Danish!

Oplev Dansk Arkitektur Centers nationale galleri for dansk arkitektur. Udstillingen udfolder historien om dansk arkitektur fra Vikingetiden til i dag, og giver dig mulighed for at rejse ind i arkitekturen og forstå, hvor helt central den er for vores demokratiske samfund.

Gratis omvisninger

Der er gratis omvisninger i udstillingerne hver dag mellem jul og nytår. På engelsk kl. 11 og på dansk kl. 15. Omvisningerne er gratis når entréen er betalt og tilmelding er ikke nødvendig.

Rutsj i DAC Slide

Prøv Københavns vildeste kunstinstallation DAC Slide! Tag en 40 meter lang rutsjetur igennem bygningen og mærk suset i maven, mens arkitekturen passerer i høj fart.

Smag julen i DAC Café

Man-søn 10-18,
Torsdag 10-21

Tag en pause fra julestress og jag, og nyd caféens lækre julemenu med udsigt til byens tage. Slut af med vores fantastiske sprøde julekager og et varmt glas gløgg.

Hold julefest eller julefrokost i DAC

Hold julefesten eller årets julefrokost i spektakulære omgivelser. Vores køkkenchef tilbyder en kreativ fortolkning af julens klassikere i form af en buffet, samtidig med at vi bevarer respekten for de traditionelle retter, som vi alle elsker, f.eks. Ris á la mande.

Jeres arrangement kan kombineres med en privat introduktion og omvisning i vores aktuelle udstillinger inden festen starter.

Køb gaverne i DAC Design Shop

Man-søn 10-18
Torsdag 10-21

Gå på jagt efter de gode julegaver til både store og små i DAC Design Shop. Her finder du alt lige fra farverigt udklædningstøj og tegnegrej til keramik, kort og smykker i ny dansk design. Shoppen er netop blevet udvidet med næsten 100 inspirerende kvadratmeter og endnu flere gode julegaveideer.

Skriv en julehilsen

Kig forbi Welcome og se vores smukke juletræ, der er skabt af genbrugsmaterialer. Skriv en hilsen og hæng den op i træet, så den kan sprede juleglæde og håb om en mere bæredygtig fremtid.

Oplev byen

Guidede ture hver søndag kl. 11

Selvom kulden kommer krybende, byder julen også på frostklare, smukke dage, belysning i gaderne og stemningsfulde julepyntede byrum. Prøv legepladsen foran BLOX, eller begiv dig ud på en af DAC’s guidede ture ude i byen! Prøv fx Carlsberg Byen: Fra Bryggeri til by og bliv klogere på, hvad der former et af Københavns nye boligkvarterer.

Du kan også glæde familie og venner med en privat gruppetur.

DAC app: Copenhagen Architecture Guide

Du kan også gå på opdagelse på egen hånd i vinterbyen, hvor den legendariske danske arkitekt, Jan Gehl, giver sit bud på, hvad man skal lægge mærke til i vinterbyen.

Fold en julestjerne

Fold din egen flotte julestjerne. Brug fx en reklame eller en gammel plakat – så bliver det både en smuk og bæredygtig jul. Find også flere af vores mange tegne- og byggeaktiviteter, som du kan lave derhjemme på DIY til børn.

Her kan du downloade vores guide til at folde julestjerner derhjemme.