Køkkenchef
(barselsvikariat)
til DAC Café
Dansk Arkitektur Centers Café, Meeting & Events søger en barselsvikar for køkkenchefen.
Dansk Arkitektur Center er på vej mod at blive en af Københavns must-see-kulturinstitutioner for arkitektur og design. Vores vision er at skabe oplevelser der er relevante for alle, der vil opleve og forstå, hvordan arkitektur skaber rammerne for vores liv.
DAC Café er både ansvarlig for at levere mad til både vores udstillingsgæster og til møde- & konferencegæster. Det betyder at der til tider kan være travlt og der bliver løbet stærkt.
Til et barselsvikariat søger vi en ambitiøs køkkenchef til at stå i spidsen for at skabe koncepter og oplevelser der kan imødekomme DACs vision. Samtidig skal du sikre og opretholde kvaliteten af de oplevelser, vores gæster kender og elsker – og blive ved med at udvikle som en samlet del af DACs oplevelse.
Hvem er vi?
- Teamet i caféen hører under DACs kommercielle aktiviteter hvor du referer til Head of Commercial Operations
- Vi er et lille team i køkkenet bestående af dig som køkkenchef og et fagligt stærkt hold på 2 kokke
- Vi er engagerede og kreative, og vi holder af at forkæle vores gæster.
Hvad kan du forvente?
- Et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper og respekterer hinanden.
- En ansvarsfuld stilling i et spændende og innovativt køkken, med mulighed for at blive afsender på sin egen signaturoplevelse.
Hvad forventer vi?
- Du en af Danmarks bedste og dygtigste kokke.
- Du har gerne erfaring som køkkenchef på en restaurant i gourmetklassen.
- Du er arbejdsom og har lyst til at gøre en forskel for husets gæster og dine kollegaer, og du kan drive et team, der er med til at sætte DAC Café på landkortet med sine unikke smagsoplevelser
- Du har erfaring med indkøb og sourcing, samt tager ansvar for at arbejde med at holde en bæredygtig profil i køkkenet.
- Stillingen som køkkenchef er på fuldtid og kræver fleksible arbejdstider, inklusive weekend- og aftenarbejde.
Sådan søger du
Send din ansøgning til job@dac mrk: barselsvikar Køkkenchef
Vi forestiller os at du kan tiltræde hurtigst muligt, dog så overleveringen fra vores køkkenchef Laura Brødsgård.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Vicedirektør Dorthe Weinkouff Barsøe dwb@dac.dk