Nordhavn: Silo, solskin og Sundkaj
Dato
3.-6. juli, 2023
Tidspunkt
15.30 – 18.30
(6. juli: 14.30 – 17.30)
Mødested
Bella Center
Slutsted
BLOX (City Center)
Pris
350 DKK
Nordhavn er byens nye kvarter med smukke transformationer af siloer, bæredygtige løsninger, havnebad og metro til døren. Et helt nyt bykvarter tager form. Tag med os ud og følg udviklingen.
For bare 15 år side var Århusgadekvarteret i Nordhavn omkranset af hegn og kontrolposter, fordi det var en del af Københavns frihavn. I dag er kvarteret byens nyeste bud på en moderne omdannelse af et havneareal.
Og vi har taget bydelen til os. Tegnestuer flytter til Nordhavn, forskellige boligtyper blander sig med hinanden, beliggenheden ved vandet er attraktiv, og sporene fra den gamle industrihavn fascinerer os.
Området er udviklet ud fra en robust helhedsplan tilbage fra 2008, hvor det at tænke social, økonomisk og miljømæssig bæredygtighed var helt nye greb. I dag begynder vi at se resultaterne.
God infrastruktur, tæt by, blandede funktioner, nye mødesteder, klassiske og genanvendte materialer og bevaring af eksisterende bygninger, suppleret med nye.
Kom, og lad dig rive med af silo, solskin og Sundkaj.
På turen kan du opleve
- Byudvikling og nye byrum
- Infrastruktur og kollektiv transport
- Boligbyggeri med havudsigt
- Tæt urban bebyggelse med blandede funktioner
- Nytænkende brug af byrum – oplev bl.a. en legeplads på toppen af en parkeringshal
- En topmoderne genbrugsstation
- Prisvindende transformation af en tidligere industrisilo
- En ny skole med unik brug af solpaneler – Copenhagen International School
Transport
Med bus og til fods
Tilgængelighed
Alle ture er tilgængelige med sammenklappelige kørestole og for gæster, som er delvist mobile. Det er muligt at medbringe elektriske kørestole på alle ture, der foregår til fods. Servicehunde kan medbringes på ture, der foregår med både bus og på båd. Du kan medbringe en personlige hjælper gratis på alle turene.
For bedst muligt at kunne imødekomme din behov, beder vi dig venligst oplyse os om særlige forhold på forhånd på tours@uia2023cph.org. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på samme mailadresse.