Bryghusgrunden

Den verdensberømte hollandske arkitekt Rem Koolhaas er valgt til at tegne et nyt hus til Bryughusgrunden, hvor bl.a. Dansk Arkitektur Center flytter ind i 2015.

Den verdensberømte hollandske arkitekt Rem Koolhaas er valgt til at tegne et nyt hus til Bryghusgrunden, hvor bl.a. Dansk Arkitektur Center flytter ind i 2015.

Rem Koolhaas stiftede i 1975 Office for Metropolitan Architecture (OMA). Siden har han og OMA markeret sig blandt tidens vigtigste arkitekter med projekter som den hollandske ambassade i Berlin, Casa da Musica i Porto og Seattle Public Library.

Rem Koolhaas’ aktiviteter spænder vidt, og han er konstant med til at sætte den arkitektoniske dagsorden. Allerede i 1978 gjorde han sig bemærket med bogen “Delirious New York“, og i 1995 udkom “S, M, L, XL” . Han har vundet arkitekturens svar på Nobelprisen, The Pritzker Prize, og da TIME Magazine i 2006 gjorde status over verdens største helte i de sidste 60 år, var Rem Koolhaas på listen som den eneste arkitekt.

Koolhaas og OMA har skarpt fokus på forbindelsen mellem arkitektur og samfund og har startet tænketanken AMO, der beskæftiger sig med sociale, økonomiske og teknologiske spørgsmål og bl.a. har stået bag en undersøgelse af EU’s visuelle identitet og nyt image til magasinerne Lucky og Wired.

For øjeblikket er OMA bl.a. i gang med et hovedsæde til Kinas tv, CCTV (se billede).

Bryghusprojektet er OMA’s første på dansk jord.

Sagt af Rem Koolhaas om Bryghusprojektet (Politiken d. 6. maj 2007):

Vi er kun lige påbegyndt de indledende øvelser, men omgivelsernes indflydelse er særligt vigtige her. Vi er europæere, så at lave noget i de historiske centre vurderes som den største udfordring af alle.

Det bliver i hvert fald ikke et bidrag til den senmoderne æstetik, som danske arkitekter har udviklet i havnen med stigende monumentalitet! Det er en hovedtanke.

Hvad der er virkelig spændende ved denne opgave, er, at Dansk Arkitektur Center deler bygningen med to andre programmer, kontor og boliger. Derfor behøver de ikke kun at repræsentere arkitektur i udstillinger, men kan faktisk selv være arkitektur. Det vil blive et arkitekturinstitut med 1:1-afdelinger, som handler om at bo og arbejde og dermed hele spektret af menneskelig aktivitet. 

Pressemeddelelse

×