Ny løbeoplevelse tager dig med bag om facaden i københavn

Søndag d. 27. september 2015 var der mulighed for en unik løbeoplevelse gennem gyder og gader, kendte og ukendte bygninger og steder i København. Det sker, når Dansk Arkitektur Centers arkitekturløb genopstår som DAC Copenhagen Urban Trail.

“Vi regner med en sjov dag, der vil give alle løberne, både lokale og turister, en anden måde at opleve København og nogle af byens dejligste steder og bygninger. Bagefter sørger vi for fælles morgenmad i eventområdet på Christianshavn“,siger Kommunikationschef Rune Huvendick Jensen fra Dansk Arkitektur Center.Oplev København med DAC Copenhagen Urban Trail. Video: Golazo

Der blev rig mulighed for at opleve byen på en ny måde, når løbekonceptet Urban Trail kommer til København.

DAC Copenhagen Urban Trail er et motionsløb på 10 kilometer, hvor det ikke gælder om at løbe hurtigt, men om at få en sjov tur sammen med venner, familie eller kolleger. Hvis man synes distancen lyder lang, kan man bare gå lidt og nyde udsigten undervejs. Ruten slynger sig gennem Indre By og Christianshavn og kommer blandt andet gennem Kongens Have, Jorcks Passage og Det Kongelige Bibliotek.

Løbet er arrangeret af Dansk Arkitektur Center, som i årene 2008-2012 stod bag Arkitekturløbet, der også havde til formål at føre løberne gennem spændende byområder i København, så de undervejs fik et indtryk af en by i rivende udvikling. Gennem et samarbejde med den belgiske sportsevent arrangør Golazo, blev det muligt at genoplive løbet som Copenhagen Urban Trail.

Følg Urban Trail på Facebook