Rum for fællesskab
Sted
Dansk Arkitektur Center
Varighed
1,5 time
Målgruppe
7. – 10. klasse samt ungdomsuddannelser
Pris
775 DKK
Hvordan kan små møder styrke vores fællesskab, også i en digital hverdag?
I dette forløb arbejder vi med sanselige oplevelser, dialogøvelser og kreative spor i den næsten tomme udstilling Meet Me Here. Udstillingen er som et blankt lærred, der først får liv, når vi træder ind i det og sætter vores aftryk sammen.
Vi bruger vores kroppe og sanser til at udforske rummet og de elementer, der spiller sammen i udstillingen – spejle, papirstrimler, stemmer og skygger. Forløbet er en påmindelse om, at nærhed og fællesskab ikke kan opleves bag en skærm, men skal mærkes i virkeligheden.
Vi undersøger, hvordan små møder og vores tilstedeværelse former både rummet og relationerne mellem os. Undervejs taler vi om, hvordan vi kan skabe plads til nærvær, både i skolen og i hverdagen.
Forløbet er oplagt til jer, der ønsker at arbejde med trivsel, fællesskab og nærvær på en sanselig og involverende måde.
Læs mere om udstillingen Meet Me Here
Under forløbet arbejder vi med
- Sansning og oplevelse: Vi udforsker rum med krop, sanser og opmærksomhed.
- Dialog og små møder: Vi har korte samtaler, der styrker nærvær og fællesskab.
- Kreativt udtryk: Vi sætter spor med ord, tegninger og små aftryk i rummet.
- Refleksion: Vi taler om, hvordan mennesker, arkitektur og fællesskab hænger sammen.
- Fællesskab og ansvar: Vi bliver bevidste om vores rolle i fællesskabet — i udstillingen, i klassen og i hverdagen.