Københavns Metro er et delvist underjordisk og fuldautomatisk metrosystem, der stadig er under udbygning og efterhånden har kostet næsten 40 milliarder kr. Metroen har ændret hovedstadens trafiksystem radikalt og skabt nye bykvarterer og ny dynamik i byen. Der er boret tunneler gennem gamle bydele, og byggepladserne var i en årrække også den største arkæologiske arbejdsplads i Nordeuropa.

Hidtil er metroen blevet betalt, ved at man først borer tunneler og lægger skinner for lånte penge, og derefter sælger offentlige byggegrunde omkring de nye stationer for at få gælden dækket. En model, der er blevet kritiseret for at have lagt så meget pres på salget af byens arealer, så Københavns Kommune har ophævet fredninger for at skaffe nok byggegrunde.

Det massive salg af grunde har vakt uro hos mange københavnere, der synes, at salget sker på bekostning af natur og grønne områder, f.eks. naturområdet Amager Fælled. Finansieringsmodellen har også konsekvenser for hovedstadens befolkningssammensætning, hvor områdeløft og nybyggeri ved metroens stationer tvinger huslejepriserne op.

Københavns Kommune er ved at løbe tør for byggegrunde at sælge, men der er stadig nye planer for udbygningen af metroen, som allerede nu er under pres og snart risikerer at sande til i myldretiden. Er det fair, at københavnerne selv skal betale deres metro? Københavnske politikere mener fremtidens udbygning skal på statsbudgettet, da metroen er en del af den overordnede danske infrastruktur og hjælper med den grønne omstilling af hele hovedstadsregionen.