Teenagedrømme
Foto: Barbara Marstrand
Sted
Dansk Arkitektur Center
Varighed
1,5 time
Klassetrin
7. – 10. klasse samt ungdomsuddannelser
Pris
775 DKK
Hvad drømmer teenagere om i dag? Og hvordan ser fremtidens teenageværelse ud?
Teenageværelset er mere end bare et værelse. Det er et helle for teenagere, hvor de kan finde tryghed og få en god nats søvn. Her laver de lektier, slapper af og oplader både fysisk og mentalt. Værelset fungerer også som en teknologisk ramme for kommunikation, samvær og skabelse af deres virtuelle identitet.
I den dialogbaserede undervisning kan I opleve installationer, der inviterer til refleksion og samtaler om, hvordan teenageværelset påvirker vores velbefindende og afspejler tidens udvikling. I kan røre ved biogene materialer, oplade både jeres kroppe og mobiler i tidligere festivaltelte og tjekke lyset i selfie-zonen. Gennem praktiske og dialogiske øvelser undersøger vi fremtiden for teenageværelset.
Læs mere om udstillingen Teenagedrømme