Copenhagen in Common
Udstilling
5. maj – 25. februar 2024
I 2023 er København udnævnt som verdens Arkitekturhovedstad af UNESCO. I Danmark har vi en stærk tradition for at tænke i fællesskaber og borgerinddragelse i arkitekturen. Aktive, velformede byrum bliver udendørs dagligstuer og fungerer ofte som lim for en bydels sociale sammenhæng.
Men hvordan danner arkitekturen rammen om måden, vi er sammen på? Hvordan kan den styrke fællesskabet? Og hvornår gør den det modsatte? Hvem bestemmer egentlig, hvordan arkitekturen skal se ud? Og hvordan tager man hensyn til byens svageste og udsatte, når byen vokser og indtager mere og mere plads?
Det handler om København og det handler om fællesskaber: Dem vi er en del af, dem vi selv skaber i byen, og dem vi føler, vi har mistet. De store og de små. Fra pladser og byrum, der bringer landsbyens nærhed ind i storbyen til kollegieværelser skabt af containere men med store fællesarealer og højt til loftet.
Vi zoomer ind på København, og ser nærmere på nogle af de steder, hvor fællesskabet har særlig gode betingelser. Vi spørger københavnerne, tilflytterne, pendlerne og turisterne: Hvor er København bedst? Hvor føler de sig hjemme i byen? Hvilke byrum virker modsat? Og vi hører arkitekterne bag projekterne: Hvad er lykkedes? Hvad er de særlig glade for? Og hvad kunne være bedre?
Kom med og gå på opdagelse i København og udforsk, hvad byen betyder for dig, mig og os.
Det kan du opleve
Mere om København
Superkilen: Byrummet spejler Nørrebros farverige DNA
Den farverige offentlige park i København er en hyldest til diversitet. Superkilen er en fusion af by-, landskabsarkitektur og kunst i byens rum.
Skt. Kjelds Plads: Vild med vilje
Mindre asfalt, mere beplantning. På Skt. Kjelds Plads og Bryggervangen er 9.000 m2 asfalt blevet udskiftet med 586 nye træer, 3.000 m2 stauder, 500 m2 naturgræs, og 30.000 vintergækker. En ny form for naturbaseret klimatilpasning er nået til København.
Kalvebod Bølge
Kalvebod Brygge er den mest udskældte strækning langs havnen med sine mange domiciler, som blev opført før København for alvor var begyndt at diskutere arkitektur. Med Kalvebod Bølge blev fejlen erkendt og alternative metoder til at skabe liv og åbenhed blev taget i brug.
Palads: Et lærred for byens kamp om smag
Den over 100 år gamle biograf Palads har udfordret og provokeret københavneres forhold til den gode smag adskillige gange. Og det holder den næppe op med foreløbig.
Hvad er en
arkitekturhovedstad?
Hvert tredje år uddeler UNESCO og den internationale arkitektforening, UIA, titlen som World Capital of Architecture, verdens arkitekturhovedstad, til en by efter deres valg. København er blevet tildelt titlen i 2023 – og med god grund. Den danske hovedstad er blevet udvalgt på baggrund af byens innovative byudvikling og stærke traditioner for demokratisk og bæredygtig arkitektur, der er til inspiration for byer verden over.