Sambuichi opererer med, hvad han kalder stedets ‘bevægelige materialer’: vindens, vandets og lysets bevægelser, hvor han tilegner en særlig opmærksomhed mod steders naturlige bevægelser.

Her udnyttes de lokale bevægelser i luft, vand og lys, således huse for eksempel ikke behøver at blive drevet af anden energi end den, der naturligt forekommer på stedet. Formsproget og udtrykket adskiller sig derfor markant for, hvordan det ses i Norden og den vestlige del af verden, hvor arkitekturen generelt er meget afhængig af moderne teknologi som elektricitet.

Sambuichis arkitektur zoomer altså hermed ind på aktuelle spørgsmål om til- og afkobling i relation til f.eks. byvækst og affolkning samt på spørgsmål om bæredygtighed og betydningen af lokal og regional identitet i en globaliseret verden.

Hos Hiroshi Sambuichi er der ingen modsætning mellem naturvidenskab og det spirituelle. Hans arbejdsproces bærer præg af en dyb respekt for både arkitektur og natur. Som eksempel bruger Sambuichi ofte flere år på at analysere et steds geologi og geografi, inden han går i gang med at tegne. Sambuichi er optaget af at skabe harmoni og balance mellem arkitekturen, mennesket og den omgivende natur.

Med udstillingen gav Sambuichi os et personligt og dybdegående kig ind i hans arbejdsprocesser og tænkning.

Her mødte de besøgende en særlig sensibilitet over for naturens bevægelser og en kompromisløshed over for den arkitektur, som udgør de faste rammer for vores liv i dag og i fremtiden.

Udstillingen var en del af den samlede kulturelle indsats i forbindelse med den officielle fejring i 2017 af 150 året for oprettelsen af diplomatiske forbindelser mellem Danmark og Japan. Kunst- og kulturarrangementer finder sted i både Danmark og Japan hele 2017. I samme periode viste Cisternerne en udstilling, hvor der var mulighed for at dykke dybere ned i Sambuichis tilgang til – og undersøgelse af – arkitekturen, hvor det underjordiske lokalområde vil blive demonstreret.