Hvordan skal vi bo i 2050?

Se filmene gratis på storskærm i DAC Passage
Du finder DAC Passage på niveau -2 under BLOX – lige ved indgangen til DAC.
Dato
26. februar – 11. juni 2025
Oplev fire forskellige visioner for fremtidens arkitektur – gratis visning i DAC Passage
Klimakrisen, ressourceforbruget og tabet af biodiversitet kræver, at vi gentænker måden, vi bygger og bor på. Byggeriet er en af de helt store klimasyndere, men arkitekturen kan også være en del af løsningen. Hvordan kan vi bo mere bæredygtigt i fremtiden? Og hvad kræver det at tegne et nyt Danmark?
De spørgsmål tager fire danske tegnestuer – Hahn Lavsen, Atelier for Byers Rum, Os Arkitekter og DETBLÅ – op i en serie af kortfilm, der skitserer visioner for, hvordan Danmark kan se ud i 2050.
Bliv inspireret
Filmene er en del af kampagnen Hvordan skal vi bo i 2050?, skabt i samarbejde med Kulturministerens Ekspertgruppe for National Arkitekturpolitik.
Filmene giver et konkret bud på, hvordan vi kan bo og leve på nye måder – og inviterer alle til at deltage i samtalen om arkitekturens rolle i fremtidens samfund.