Kvinder
skaber
rum

Udstilling

13. maj – 23. oktober 2022

Oplev hidtil ufortalte historier om kvinders rolle i arkitekturen i udstillingen Kvinder skaber rum.

Vidste du fx, at det var arkitekterne Ragna Grubb, Karen Hvistendahl og Ingeborg Schmidt, der som nogle af de første talte for, at hvert familiemedlem skulle have sit eget værelse? At det var Ulla Tafdrup, der åbnede køkkenet mod opholdsstuen, og dermed banede vejen for det famøse køkkenalrum? Eller at det var Hanne og ikke Poul Kjærholm, der tegnede parrets ikoniske villa i Rungsted?

Historisk har kvindelige arkitekter været sværere at få øje på. De har ikke i samme grad som deres mandlige kolleger lagt navn til store, spektakulære projekter, eller tegnet vores rådhuse, banker og kirker. Ikke desto mindre har kvindelige arkitekter begået arkitektoniske landvindinger, som har haft stor samfundsmæssig betydning, og som præger vores hverdag  den dag i dag.

★★★★★ Kristeligt Dagblad
★★★★ Berlingske
♥♥♥♥ Politiken

“Den udstilling er ramt så rent, som man kun kan drømme om. ’Kvinder skaber rum’ er ikke bare den rette udstilling til tiden, den er også solidt oplysende og forrygende forløst.” – Politiken

Det kan du opleve

Fotos: Laura Stamer

Kom med indenfor

Mød kurator Sara Hatla Krogsgaard og hør hende fortælle om udstillingen.

Mød arkitekterne

Déborah Mesa Molina

Ensamble Studio

Siv Helene Stangeland

Helen & Hard Architects

Tatiana Bilbao

Tatiana Bilbao Estudio

Podcastserie: De glemte arkitekter

’De glemte arkitekter’ er en podcastserie i seks afsnit, der sætter fokus på kvinder i dansk arkitektur fra 1925-1975.

Dansk arkitekturhistorie er i dag koncentreret omkring nogle få velkendte mandlige skikkelser, der ofte fremhæves for markante værker. Vi ved til gengæld meget lidt om for eksempel hovedparten af de kvinder, der gennem tiden har været aktive inden for arkitektfaget i Danmark. Men kvinder har også haft en stor betydning – ikke mindst for den hverdagsarkitektur, der omgiver os alle i form af skoler, parker og almene boliger.

Foto: Ensamble Studio

Eget værelse

Udstillingen er inspireret af forfatteren Virginia Woolfs hovedværk ´Eget værelse´ fra 1929. Woolfs hovedpointe er, at hvis kvinder skal kunne skabe noget af betydning, må de være økonomisk selvstændige. De skal have deres ’eget værelse’ i konkret og overført betydning. Ikke kun for kvindens skyld, men til alles bedste. I udstillingen giver tre af de største internationale kvindelige arkitekter deres bud på, hvad ”Eget værelse” betyder for dem. Oplev spektakulære installationer af tre vidt forskellige tegnestuer, når vi overlader gulvet til Tatiana Bilbao (Mexico), Siv Helene Stangeland (Norge) og Débora Mesa (Spanien).

Stemmer fra i dag

Kom med når vi giver ordet til nogle af de kvindelige arkitekter, der tegner Danmark i dag. Nogle ønsker ikke at blive betragtet som kvindelige arkitekter, men blot som arkitekter. Andre markerer sig i kønsdebatten, og kræver ligestilling. Hør dem fortælle om deres oplevelse af arkitektfaget. Hvad inspirerer dem? Hvilke udfordringer ser de? Og hvad er deres håb og drømme for fremtiden?

Ufortalte historier

Udstillingen former sig, som en række rum – eller værelser – hvor du kan dykke ned i den danske arkitekturhistorie og (gen)opdage projekter skabt af kvindelige danske arkitekter. Hvilke muligheder havde kvinderne? Og hvilke spor har de sat?

I udstillingen hiver vi nogle af de kvinder frem i lyset, som op igennem historien har været med til at tegne Danmark. Her er fascinerende ufortalte historier, fantastisk arkitektur og en større samfundsmæssig fortælling om, hvordan kønsrollerne har ændret sig igennem tiden, og hvordan arkitekturen altid spejler sin samtid.

Foto: Laura Stamer, Female Forces of Architecture (Rikke Lequick Larsen og Tanja Jorden)

Kvindernes bygning

I 1934 vandt en kvinde for første gang en arkitektkonkurrence i landets historie. Kvinden hed Ragna Grubb, og hun må have haft råstyrke, for ingen kvinde havde egen tegnestue dengang.

Kildeskovshallen

Kildeskovshallen anses for at være en af de smukkeste sports- og svømmehaller i dansk efterkrigsarkitektur. Kildeskovshallen blev til i et tæt samarbejde mellem arkitektparret Karen og Ebbe Clemmensen og landskabsarkitekt Agnete Muusfeldt. Kildeskovshallen er et stykke forfinet teknologisk arkitektur, der samtidig er perfekt integreret i skoven og det omkringliggende landskab.

Foto: Aage Strüwing

Kvinder i dansk arkitektur 1925–1975

Udstillingen er inspireret af et nyt forskningsprojekt fra Københavns Universitet, der undersøger kvinders bidrag til dansk arkitektur, landskabsarkitektur og byplanlægning; kvinder, som var med til at tegne Danmark, men som for manges vedkommende aldrig er blevet skrevet ind i historien, har stået i skyggen af en ægtefælle eller helt er gået i glemmebogen. Fortællingen om de glemte kvinder starter i 1925, men er højaktuel også i dag.

Forskningsgruppen består af Henriette Steiner, forsker og projektleder, Svava Riesto, forsker og projektleder, Jannie Rosenberg Bendsen, forsker og arkitekturhistoriker, Frida Irving Søltoft, projektmedarbejder, Liv Løvetand, visuel kommunikation og Mathilde Merolli, kommunikationsansvarlig.

Udstillingen er udviklet af Dansk Arkitektur Center

ARKIVET er udviklet i samarbejde med forskningsprojektet Kvinder i dansk arkitektur – en ny historie om køn og praksis ved Københavns Universitet i samarbejde med Dansk Arkitektur Center.

 

Dorte Mandrup
Mette Tony, Praksis
Lundgaard og Tranberg
Rosa Lund, STED
Tina Saaby
Lene Dammand Lund
Thea Cristine Høeg
Cristina Gimenez
Asal Mohtashami
Esther Urioste
Sofie Lund Michaelsen
Livia Urban Swart Haaland