Vært i familieværkstedet og udstillingen
Vil du spille en afgørende rolle i børnefamiliernes møde med arkitekturen omkring dem? Som vært i familieværkstedet og i DAC’s udstillinger formidler, motiverer og skærper du børnenes blik på deres omverdenen. Du møder børn og voksne i tankevækkende samtaler om byen og i sjove arkitekturworkshops i DAC’s Educatorium.
Som vært er du med til at skabe sjove og inspirerende oplevelser i workshops og på gulvet i DACs skiftende udstillinger. Vi har mange børnefamilier i huset, men du vil også støde på mange andre nysgerrige gæster og lave omvisninger i de faste udstillinger. Vi er en international kulturinstitution, så derfor foregår arbejdet som vært både på dansk og engelsk.
Du arbejder, når børnefamilierne holder fri. Jobbet indebærer derfor, at du arbejder hver anden lørdag og søndag, og at du derudover kan tage flere vagter i skoleferierne. Vi regner med, at du har første arbejdsdag i midten af oktober.
Hvad vi søger
- Du har interesse indenfor pædagogik, formidling, arkitektur, kunst og/eller design
- Du er fiks på hænderne og kan lære fra dig
- Du brænder for at formidle til børn i alle aldre
- Du har et naturligt engagement, der smitter af på børnenes møde med dig
- Du er sproglig stærk på både dansk og engelsk – især mundtligt
- Du er imødekommende af sind, og har et stort servicegen
- Du har evt. erfaring fra andre oplevelsesdestinationer, undervisning eller øvrige servicefag
- Du udviser ro og overblik
- Du har gode samarbejdsevner
Hvad vi tilbyder
- Et job fyldt med masser af berigende oplevelser med videbegærlige børn og unge
- Mulighed for at bruge din viden aktivt og blive en dygtig formidler
- Redskaber til formidling af arkitektur og byens udvikling
- Ansvar og medindflydelse på DACs totaloplevelse med afsæt i mødet med børnefamilierne og resten af husets gæster som vært i udstillingerne og som vært i familieværksted Educatorium
- Mulighed for at deltage i DACs events og oplevelser
- Et inspirerende og levende arbejdsmiljø med dygtige og engagerede kolleger
- En arbejdsplads hvor vi har noget på hjerte, og hvor vi formidler betydningen af arkitektur og design i vores hverdag
Sådan søger du
Har du spørgsmål til stillingen som guide & vært, kan du kontakte Simone Bjerregaard Sørensen på mail: sbs@dac.dk eller ringe på tlf.: 61 41 00 51 Ansøgning og CV sendes til job@dac.dk. Emnefelt: Værkstedsvært / udstillingsvært. Ansøgningsfrist er Onsdag den 27. september kl. 12.
Om Dansk Arkitektur Center
Dansk Arkitektur Center er en international oplevelsesdestination, der gennem udstillinger, ture, debatter og workshops formidler, hvordan arkitektur og design skaber rammerne for vores liv.