Aarhus Toldkammer: Symbol for byens vokseværk

Erhverv

800
© Asta Melchior Jelsing (DAC)
Arkitektur-tidslinje

Arkitektur-
tidslinje

Dyk ned i arkitekturhistorien og bliv klogere på alle stilarterne, perioderne og hvad der kendetegner dem.

Se tidslinje

Historien om Aarhus Toldkammer – eller Toldboden som den også kaldes – har flere kapitler. Den nuværende toldbod er nemlig det fjerde af sin slags, og pladsmangel har alle gange være begrundelsen for at opføre en ny og større bygning.

Aarhus Toldkammer står solidt placeret på Aarhus Havn og kigger ud mod vandet. Selvom der er meget luft omkring den rødbrændte toldbod i teglsten, føles den på mange måder stadig omgivet af både havneliv, kulturinstitutioner og letbanens net, som følger Aarhus Toldkammers langside. Alt sammen ting som er kommet til lang tid efter toldboldens opførelse, men af samme grund – nemlig vokseværk i Aarhus.

Toldkamre følger udviklingen

Aarhus’ første toldkammer stod bogstavelig talt på træstylter i Aarhus Havn. Det var et bindingsværkshus, som blev fjernet i takt med, at man fik behov for mere plads. Det tidlige toldkammer kan dog stadig opleves, da det er genopført i Den Gamle By som en del af Aarhus’ historie.

Arkitekten Jørgen Hansen Koch tegnede i 1832 en femfagsbygning i to etager, der allerede måtte udvides i 1835, og som er med til at understrege, hvor hurtigt tingene udviklede sig på det tidspunkt. I 1868 havde toldboden udtjent sin funktion og samme år blev en ny toldbod opført nord for åen. Den var tegnet af tidligere Kgl. Bygningsinspektør Laurits Albert Winstrup, som i øvrigt havde stået for flere danske toldkamre. Men igen gjorde byens rivende udvikling det umuligt at beholde bygningen, som var blevet for lille.

Der måtte bygges en større toldbygning. Og det blev den nyslåede kongelige bygningsinspektør Hack Kampmanns første opgave i Aarhus.

Indgangsport til byen

Det blev en nyskabelse i forhold til tidligere toldboder. Hack Kampmann, benyttede byvåbnet som motiv for bygningens facade. Et stort kvadratisk tårn og to lavere, mangekantede tårne på hver side. Grundtemaet menes at være inspireret af en studierejse til den franske by Chaumont, hvor en blyantstegning fra 1882 af slottet Château de Chaumont viser en tilsvarende disponering. Ligeledes er taget fransk inspireret.

Mesterligt murværk

Alt er præcist udført – særligt murværket. Det største tårn har et diagonalt mønster af mursten og i gavltrekanten ligger murstenene i et sildebensmønster, som tydeliggøres af stenenes varierede farver. Desuden kan man flere stedet på facaden finde reliefprægede sten med forskellige motiver.

Udover murværkets mange detaljer byder flere af toldkammerets rum på finurlige væg- og loftsmalerier af kunstneren Karl Hansen Reistrup. Her er både våbenskjold, havdyr og referencer til sejlads.

Vigtig brik i handel

Siden oldtiden og middelalderen har det været almindeligt at opkræve told eller bompenge ved byporte, åmundinger eller smalle farvande.

I første halvdel af 1800-tallet, da der blev anlagt havne i købstæderne og senere jernbaner, måtte toldvæsnet enten bygge et toldkammer her eller leje sig ind i eksisterende bygninger. Placeringen af Aarhus Toldkammer er derfor langt fra tilfældig.

Siden 1995 har toldboden huset alt fra tegnesal for arkitektstuderende, studenterhus, domicil for erhvervslivet samt spillested for koncerter. I dag drives der restaurant i den historiske bygning.