Krigsmuseet: Kongelig krigsarkitektur

Tøjhuset, der i dag kaldes Krigsmuseet er Christian 4.s gamle våbenmagasin og raritetskabinet. I dag fortæller bygningen blandt andet om arkitekturens nytteværdi i krig.

Tøjhuset mellem Det Kongelige Bibliotek og Kongens Bryghus bærer byens stærkeste vidnesbyrd om Christian 4. som den krigsførende konge, han også var, når han ikke var i gang med at transformere hele byen til handelscentrum eller var dybt og personligt involveret i detaljer og håndværk i bygningsværker som Rundetårn eller Rosenborg Slot. Hans handlekraft kan der ikke herske tvivl om.

Haven, der engang var krigshavn

Der hersker heller ikke tvivl om, at han havde stormagtsdrømme, ikke mindst i Norden, hvor Norge var på danske hænder, mens Sverige var kongens og rigets rival. Tøjhuset er krigsarkitektur, og bygningen ligger, hvor den ligger, fordi det var her, kongen anlagde sin krigshavn omkring et stort bassin, der blev gravet ud, så flåden kunne sejle ind i ly bag de store gavle af munkesten. I dag er bassinet fyldt op igen. Vi kender det som den lidt hemmelige bibliotekshave. Men dengang var det omkranset af bygninger, der tilsammen gjorde det muligt effektivt at organisere den søfarende hær med proviant, øl og våben. Det sidste stod Tøjhuset for.

Europas længste hvælvede renæssancehal

Bygningen er 163 meter langt og godt 24 meter bred og er opført som massivt murværk i to etager. Muren er hele 3,5 meter tyk nederst i bygningen, og ved at bruge hvælvinger som konstruktion blev den tilmed ekstra stærk. Den nederste etage kaldes Kanonhallen og er i dag Europas længste hvælvede renæssancehal. Oprindeligt var taget af bly, men som mange andre bygninger i det indre København har også Tøjhuset været ramt af brand. Ved genopbygningen efter 1647 blev der i stedet lagt tegl på taget, og det er sådan, bygningen fremtræder nu: helstøbt.

Kongens raritetskabinet

Tøjhuset indeholdt naturligvis våben til flåden, men det blev også hurtigt et sted, hvor kongen opbevarede sine private samlinger, som han enten havde fået i gaver eller havde fremskaffet på anden vis. Han nærede en dyb interesse for våben, og Tøjhuset udviklede sig til noget nær et raritetskabinet. Med tiden mistede Tøjhusgraven sin funktion som havn, og i 1867-68 blev den fyldt op.
Men allerede i 1857 åbnede våbensamlingerne for offentligheden, og i 1928 blev hele bygningen omdannet til et egentligt museum ved navn Tøjhusmuseet. I dag har det skiftet navn til Krigsmuseet, og det skyldes blandt andet, at det er krig ud fra mange kultur- og samfundshistoriske vinkler, der formidles frem for ren udstilling af våben. Dem kan man dog stadig opleve i det gamle Tøjhus, der stadig formidler historien via bygningens velbevarede arkitektur.

I nærheden af Krigsmuseet

Det er oplagt at besøge Kongens Bryghus, også kendt som Kongernes Lapidarium, når man besøger Krigsmuseet. De to bygninger stammer fra samme periode, da Christian 4. etablerede sin krigshavn og er begge en del af Københavns Kulturkvarter. I samme retning ligger også Nationalmuseet, Københavns Museum og BLOX, der huser Dansk Arkitektur Center.