Af Karla Clemmensen

12. december 2024

Flere af bygningerne, som den anerkendte arkitekt Hack Kampmann står bag, har uden tvivl været med til at løfte Aarhus. Udover at skabe en sommerresidens til kongehuset og på den måde skabe en direkte forbindelse til København, har Kampmann føjet flere kulturinstitutioner til Smilets By.

Det er svært for aarhusianerne at undgå et af Hack Kampmanns værker. De er nemlig over det hele – især i midtbyen. Toldboden, Aarhus Teater og Katedralskolen er bare nogle af de bygninger, den store danske arkitekt står bag.

Bygninger, som i dag er aarhusianske vartegn, men som mange nok ikke kender den fulde historie bag – blandt andet, at det er én og samme mands tegnebræt, som adskillige af byens vigtige bygninger er startet på. Måske fordi de gamle, historiske bygninger er nogle, man på sin vis tager for givet, simpelthen fordi man ikke har kendt til andet.

Ydmyghedens mester

I et større biografisk værk om Hack Kampmann fra 2017, udpensles arkitektens ydmyghed, som måske kan være en del af forklaringen om, at han ikke er bredt kendt i befolkningen. I hvert fald fremgår det, at han aldrig har været manden, som har hungret efter berømmelse og lod i stedet altid sine bygninger tale for sig selv.

En lukket facon, som mange misforstod og i stedet tolkede som arrogance. Sådan skriver Kay Fisker i fagbladet Arkitekten i 1956 i anledning af Kampmanns 100-års dag, hvor han også understreger, at det i virkeligheden dækkede over en skyhed.

Desuden er det svært at forestille sig, at der ville have været nogen som helst plads i Hack Kampmanns kalender til også at skulle være et offentligt ansigt. Han var nemlig en ambitiøs arkitekt, som nåede at skabe ubegribeligt meget inden for faget helt frem til sin død i 1920. Desuden beskrives han som et stort familiemenneske og en aktiv forælder i sine børns liv, der i perioder foregik som alenefar.

Foto: Julie Laurberg

Hack Kampmann blev født i Ebeltoft i 1856, og små ti år senere flyttede familien til Hjørring, da faderen var blevet byens provst. Det var også her, at Hack Kampmann kom i lære som murer, for på det tidspunkt var det et krav, at man skulle kunne håndværk for at blive optaget på Kunstakademiets Arkitektskole.

Et Danmark i forandring

Hack Kampmann flyttede efterfølgende til København og dimitterede fra arkitektskolen i 1878. Det var en periode, hvor Danmark gennemgik store forandringer. Industrialiseringen i midten af 1800-tallet medførte blandt andet en stærkere infrastruktur på tværs af landet, og jernbanerne gjorde det generelt lettere at flytte sig mellem de tre landsdele.

Dog gik der nogle år, før Hack Kampmann drog tilbage til Jylland. Først skulle han nemlig finde sin plads som arkitekt. To retninger delte faget – den europæiske og den nationale, som blev repræsenteret af to markante stemmer i datidens arkitektur. Mens arkitekten Ferdinand Meldahl var en af bannerførerne for den førstnævnte, var Hans Jørgen Holm stærkt optaget af gammel, dansk byggeskik.

Foto: Det Kongelige Bibliotek

Og Hack Kampmann nåede at arbejde for de to indflydelsesrige arkitekter. Han bistod Ferdinand Meldahl ved genopførelsen af Frederiksborg Slot i 1880 og Hans Jørgen Holm i 1887 med nogle opgaver på Vestre Kirkegård samt som undervisningsassistent på arkitektskolen. Hack Kampmann kom efterfølgende med i kredsen omkring Hans Jørgen Holm og endda i familie med arkitekten, da han i 1888 giftede sig med datteren Johanne Holm.

En national skikkelse

Nationalromantikken fyldte størstedelen af Hack Kampmanns karriere. Han mente, at man som dansk arkitekt skulle have for øje, at sydeuropæisk arkitektur, som havde forblændet flere skandinaviske arkitekter, var præget af andre vejrforhold og en anden kultur, end den man var vant til i Norden. I den forbindelse pegede Hack Kampmann på, at arkitekturen skulle være folkets sag og ikke kun arkitektens.

I stedet tillod han at lade sig inspirere og fortolke arkitektur sådan, at det fik en national skikkelse samt en personlig signatur. Det kunne både ske i form af byggeskik, materialevalg og motiver, for derefter at indgå overraskende ubesværet i en helhed.

Det kan man blandt andet opleve ved et besøg i Landsarkivet i Viborg, hvor Hack Kampmann både har bragt den italienske renæssance med sig hjem fra en af sine studierejser og samtidig været loyal overfor den danske teglindustri.

Foto: Det Kongelige Bibliotek

Et andet eksempel er Aarhus Teater, som blev opført i 1900. Her blandede Hack Kampmann både græske, italienske og franske elementer sammen med nordiske naturmotiver. Blandt andet er der malet 11 svaner i loftet af teatersalen, som refererer til et H.C. Andersen eventyr, hvilket gør bygningen unik men også svær at kategorisere.

Dog blev Hack Kampmann, ligesom mange andre, senere påvirket af tidens strømninger, og omkring 1910 begyndte han et skifte mod nyklassicismen, dog stadig i en personlig bearbejdning og fortolkning, hvor også andre stilperioder tittede frem. Blandt andet med inspiration fra England og Grækenland.

Provinsens hovedstad

Kampmanns gennembrud kom med opførelsen af Landsarkivet i Viborg i 1889. Faktisk var projektet så vellykket, at det i 1892, et enkelt år efter opførelsen, sikrede ham stillingen som kongelig bygningsinspektør for Nørrejylland. Jobbeskrivelsen, som faldt i god jord hos arkitekten, lød, at den nye bygningsinspektør ikke kun skulle føre tilsyn med statens bygninger. Hack Kampmann ville også få lov til at opføre og dermed sætte sit præg på blandt andet Aarhus, noget som i den grad blev efterlevet.

Hans første opgave var at opføre en ny toldbod i Aarhus. Dansk handel voksede, og havnen i Aarhus spillede en central rolle – og gør det i øvrigt fortsat. Bygningen blev udført med inspiration fra byvåbnet og står i dag som et markant værk på havnen – og området mellem bygningen og havnekajen har fået sit navn fra ham: Hack Kampmann Plads.

Foto: Andreas Trier Moerch, Arkitekturbilleder

Den første tid som bygningsinspektør boede Hack Kampmann med sin familie på 1. sal i villaen ”Lille Rosenborg” på Strandvejen 12 – i ejendomsmægler-jargon, et stenkast fra adressen, hvor han 10 år senere opførte deres helt egen pragtvilla.

Sin helt egen Villa Kampen

I 1902 kunne familien åbne hoveddøren til en hvidkalket villa i engelsk stil med en udsøgt have på Strandvejen. Hack Kampmann skruede i den grad op for standarderne i sit eget hjem, for ham og familien skulle have det godt. Faktisk i en sådan grad, at hans sideløbende, store projekt, Marselisborg Slot, som skulle knytte kongefamilien tættere til Jylland, godt kunne falme en smule ved siden af Villa Kampen. I hvert fald når det kom til de mere moderne tiltag. For imens villaen fra start havde elektricitet installeret samt et toilet med træk og slip og et badeværelse med bruser, var det faciliteter, kongefamilien først fik flere år senere på deres nye slot.

Foto: Villy Fink Isaksen Creative Commons SA 4.0

Familien Kampmann blev dog blot seks år i den nybyggede pragtvilla. Hack Kampmann var nemlig blevet tilbudt et job som professor på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Han varetog dog fortsat byggerier i Jylland – primært toldkamre, posthuse og statsskoler – op til hans pludselige død i 1920.

Og selvom Hack Kampmann også fik opført bygninger i København, der i dag anses for at være arkitektoniske guldklumper – blandt andet Politigården, så står hans navn ikke skrevet i hovedstadens byggesten på samme måde, som det gør i Aahus’. Hans bygninger har sat et markant præg på Aarhus’ form og status. Så om byen ligefrem står i gæld til Hack Kampmann? Det er nok op til hver enkelt aarhusianer at mærke efter, næste gang man passerer Toldboden, Aarhus Teater eller et af hans andre aarhusianske værker.

Men at Hack Kampmann lever videre blandt fremtidige arkitekter, er til gengæld en sikker krølle at slå – og måske en slags betaling for den arv han har efterladt. De arkitektstuderende i Aarhus mødes hver dag af et Kampmannsk fortidsminde. På Arkitektskolen Aarhus står nemlig et imponerende træmøbel i flere etager, der tager udgangspunkt i et reolsystem, som skolen overtog fra kælderen i Hack Kampmanns gamle Erhvervsarkiv – også kendt som Smykkeskrinet. Reolsystemet fungerer som et rum i rummet og indeholder både studiepladser og skolens bibliotek – og forbinder altså arkitekturens fortid og fremtid.